ER PARADENTOSE KRONISK ELLER KAN DET HELBREDES?
GOD BEHANDLING AF DIG OG DINE TÆNDER
BEHANDLING
PARADENTOSE KAN FAKTISK HELBREDES
Er paradentose ikke en kronisk sygdom?
Nej, men i mange år har man ment, at tandkødssygdommen paradentose, også kaldt parodontitis, var kronisk og ikke kunne helbredes, når man først havde fået den. Der er stadig mange tandlæger og tandplejere, som hænger fast i denne forældede opfattelse af paradentose. Derfor oplever mange at blive fastholdt i et uendeligt hamsterhjul af tandrens og rodrens hver 3. måned. Men for de flestes vedkommende er det slet ikke nødvendigt. Paradentose KAN nemlig helbredes og der er efterhånden mange eksempler på patienter som, efter et struktureret og målrettet behandlingsforløb, er blevet helt fri for paradentose.
Hvad er paradentose?
Normalt er der en lille lomme mellem en tand og det omkringliggende tandkød. Dette er helt naturligt og nødvendigt for at tænderne kan fungere fleksibelt og effektivt, men denne lomme må helst ikke være dybere end 2 millimeter. Paradentose er en tandkødssygdom, som skyldes bakterier, der har fået mulighed for at “gnave” sig dybere og dybere ned i lommen mellem tanden og tandkødet. Hvis denne infektion får lov at fortsætte uhindret, ender det normalt med, at tanden bliver løs og til sidst falder helt ud. Derfor kalder man også paradentose for “de løse tænders sygdom”.
Hvordan kan man slippe af med paradentose?
Hvis man vil af med sin paradentose, skal man finde en tandlæge, som interesserer sig for sygdommen og som tydeligt indikerer, at målet med behandlingen er at blive helbredt. Som nævnt er der fortsat mange tandlæger og tandpleejere, som anbefaler deres patienter at komme hver 3. eller 4. måned uden udsigt til at få det bedre. Spørg din tandlæge, om og hvordan de vil hjælpe dig helt af med sygdommen.
Det kræver et fokuseret samarbejde mellem patient og behandler, hvis det skal lykkes at blive helbredt for paradentose, men det er bevist mange gange, at det kan lade sig gøre. I starten af behandlingsforløbet mødes vi ret ofte for at sikre, at der kommer konkrete resultater. Vi starter altid med en grundig måling og analyse af hver eneste side af hver eneste tand og ligeledes af det omkringliggende tandkødsvæv. Vi måler en række forhold, som f.eks. tandkødslommernes dybde, hvor meget tandkødet har løsnet sig fra tanden, hvor langt tandkødet evt. har trukket sig tilbage, blødningsindex og naturligvis forekomsten af plak, som er en væsentlig faktor i udviklingen af paradentose. For at få et entydigt og objektivt mål for forekomsten af plak, farver vi tænderne ind. Endvidere lægger vi en nøje plan for hver eneste tand og sammen finder vi frem til den optimale måde at holde netop denne tand ren og sygdomsfri. Det kan føles som en stor ændring i den måde, man har været vant til at børste tænder og i øvrigt udføre sin mundhygiejne. Ofte skal man indøve nye vaner for at få succes med behandlingen. Det er dog en nødvendig del af samarbejdet, at patienten får styr på sine nye rutiner vedr. mundhygiejne.
Ved hvert behandlingsbesøg renser vi bakterier, plak og øvrig substans op fra hver eneste tandkødslomme. Det kalder man rodrens eller tandrodsrens. Vi stiller høje krav til de instrumenter, vi benytter, når vi renser tænder og tandkødslommer. Du vil opleve, at vi skifter instrument flere gange i løbet af behandlingen for at sikre, at vi hele tiden arbejder med det optimale værktøj. Der findes en række forskellige instrumenter, som vi udvælger afhængigt af behovet og sygdommens udbredelse.
Hvornår er det nødvendigt med parodontal kirurgi?
Ind imellem er der nogle tænder, som ikke vil “makke ret” og hvor paradentosen fortsat kommer igen på trods af behandlingsindsatsen. I disse tilfælde kan man overveje et lille kirurgisk indgreb, hvor man åbner ind til infektionen, renser alt det syge væv væk og lukker igen. Dette kaldes PA-kirurgi, flap-kirurgi eller parodontal kirurgi. Det kræver særlige forudsætninger og uddannelse at gennemføre parodontal kirurgi, og det er derfor ret få tandlæger, som udfører disse indgreb.
Er det dyrt at slippe af med paradentose?
De fleste af de ydelser, som udføres i forbindelse med behandling af paradentose, koster nøjagtigt det samme hos alle tandlæger. Det skyldes, at ydelserne er defineret af Sundhedsloven med faste priser, som alle tandlæger skal overholde. Prisen for et behandlingsforløb varierer naturligvis afhængigt af, hvor mange tænder, der er involveret og hvad der i øvrigt skal til for at komme i mål. Der kan f.eks. være en tand, som ud over paradentosen også har caries, som skal behandles med en plastfyldning eller en krone, før tanden bliver rask. Hvis man er omfattet af et helbredstillæg eller af Sociallovens §82A, så får man dækket en stor del af behandlingen. Der findes også forsikringer, som kan være en fordel at tegne (f.eks. Sanadent tandforsikring og danmark).
Oreganoolie er et af naturens kraftigste antiseptiske stoffer. Det vil sige at olien hæmmer bakteriers og svampes vækst. Stoffet har været benyttet siden oldtiden og det har formentlig en række gavnlige virkninger. Nogle mener, at man kan hæmme eller helbrede paradentose ved at børste tænder med oreganoolie. Der er ikke videnskabelig dokumentation for dette, men det er heller ikke decideret modbevist. Grundet oliens anti-bakterielle virkninger, kan det ikke udelukkes, at det kan have en hæmmende effekt på paradentose. Det tilrådes dog, at man får en tandplejer eller tandlæge til at holde øje med udviklingen, så man ikke pludselig står med et sygdomsbillede, som er sværere at helbrede.
Professionel behandling af paradentose
Hvis du kaster dig ud i at eksperimentere med at benytte oreganoolie i forbindelse med at du har paradentose, så er det en god idé at komme til tandlægen og få målt, om det faktisk har en effekt. Tandlægen eller tandplejeren vil formentlig tilbyde dig andre behandlingsformer parallelt med olien.
Røntgenbilleder benyttes til at undersøge, hvad der sker under den overflade, man kan se udefra. Ofte kan man ikke se et hul på overfladen af tanden. Tandlægen tager bl.a. røntgenbilleder for at undersøge tanden og tandroden indefra. Man kan heller ikke se tandrødderne udefra og ofte knytter oplevede smerter sig til problemer i eller ved tandroden.
Sådan optages røntgenbilledet
Røntgenbilleder optages ved, at man placerer en lysfølsom plade bag det område, man ønsker at undersøge og derefter “belyser” det med røntgenstråler. Der, hvor strålerne møder noget massivt, som f.eks. en tand eller noget knogle, bliver strålerne stoppet, før de når billedet, og disse områder vil derfor optræde lyse på billedet.
Vigtigt diagnostisk værktøj
En dygtig tandlæge kan se en masse ting på et røntgenbillede og du kan altid bede din tandlæge om at forklare, hvad de ser på billedet. Den mængde stråling, man benytter for at lave et røntgenbillede er helt ufarlig.
Kort svar: Kløende tandkød skyldes oftest begyndende tandkødsbetændelse, hvor plak irriterer tandkødsranden. Det kan også skyldes allergi, hormonelle ændringer eller mekanisk irritation fra fx proteser.
Hvad er kløende tandkød, og hvorfor opstår det?
Kløende tandkød er en ubehagelig fornemmelse, som mange oplever fra tid til anden. Følelsen kan variere fra let kildren til generende kløe, der er svær at ignorere. Årsagen er næsten altid en form for irritation eller inflammation i tandkødsvævet.
Det positive er, at kløende tandkød sjældent er farligt. Men det er ofte et tidligt signal om, at noget i munden kræver opmærksomhed. Ved at reagere i tide kan du forebygge, at små problemer udvikler sig til større.
Den hyppigste årsag til kløende tandkød: tandkødsbetændelse
Kort svar: Gingivitis (tandkødsbetændelse) er langt den mest almindelige årsag til kløende tandkød og opstår, når plak ophobes langs tandkødsranden.
Ved tandkødsbetændelse vil du typisk opleve, at tandkødet er:
- Rødt og hævet i stedet for lyserødt og fast
- Ømt og kløende langs tandkødsranden
- Blødende ved tandbørstning eller brug af tandtråd
Gingivitis skyldes bakterier i plak og tandsten, som irriterer tandkødet. Hvis plakken ikke fjernes regelmæssigt, reagerer kroppen med betændelse. Det gode er, at tidlig tandkødsbetændelse kan vendes helt med god mundhygiejne. Ubehandlet kan tilstanden dog udvikle sig til paradentose, hvor støttevæv og kæbeknogle langsomt nedbrydes.
Andre årsager til kløende tandkød
Selvom gingivitis er hyppigst, findes der flere andre forklaringer på kløende tandkød:
Mekanisk irritation
Hård tandbørstning, en skarp kant på en fyldning, bøjle eller dårligt tilpasset protese kan irritere tandkødet og give kløe. Selv en ny tandbørste med stive børstehår kan være synderen.
Kontaktallergi
Nogle mennesker reagerer på ingredienser i tandpasta, mundskyl eller fødevarer. Metaller i tandmaterialer eller proteser kan også udløse kløe og irritation. Hvis du har skiftet produkt for nylig, kan det være værd at undersøge.
Hormonelle ændringer
Graviditet, pubertet og overgangsalder kan gøre tandkødet mere følsomt og tilbøjeligt til både kløe og betændelse. Hormonerne påvirker blodgennemstrømningen og vævets reaktion på bakterier.
Blister og mundsår
Et kommende blister kan melde sig med en prikkende eller kløende fornemmelse 1-2 dage, før selve såret bryder frem.
Medicin og sygdomme
Visse lægemidler og generelle helbredstilstande kan påvirke tandkødet og give symptomer som kløe eller betændelse.
Hvad du selv kan gøre ved kløende tandkød
God mundhygiejne er det vigtigste, du kan gøre for at lindre og forebygge kløende tandkød:
- Børst tænder to gange dagligt med en blød tandbørste og fluoridtandpasta
- Rens mellem tænderne hver dag med tandtråd, tandstikker eller små interdentalbørster
- Undgå at skrubbe hårdt – tandkødet skal masseres forsigtigt, ikke rives
- Drop tobakken og begræns meget søde og syreholdige drikke, som fremmer bakterievækst
- Overvej allergi hvis symptomerne opstod efter et nyt produkt
Hvornår bør du kontakte tandlæge?
Søg tandlæge hvis dit kløende tandkød:
- Varer mere end få dage eller gentager sig
- Ledsages af blødning, rødme, hævelse eller ømhed
- Giver smerter, pus, dårlig ånde eller løse tænder
- Optræder sammen med feber eller udtalte hævelser
Ved mistanke om allergi kan det være relevant at inddrage din læge eller en allergolog.
En tandlæge kan undersøge tandkødet grundigt med sonde og eventuelt røntgen, fjerne plak og tandsten professionelt samt vejlede dig om den rette mundhygiejne for netop din situation.
Kontakt os hvis dit tandkød driller
Oplever du vedvarende kløe eller irritation, kan det være tegn på, at tandkødsbetændelsen lurer. Hos Sanadent Tandlægerne i Holbæk tilbyder vi netop nu et gratis paradentosetjek og konsultation, hvor vi vurderer dine tænders sundhed og hjælper dig med at forebygge problemerne.
Vi står altid klar til at hjælpe dig med professionel vejledning og behandling. Du er velkommen til at kontakte os via vores kontaktformular, email eller telefon for at høre mere eller bestille en tid til et tjek.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er den mest almindelige årsag til kløende tandkød?
Den hyppigste årsag er tandkødsbetændelse (gingivitis), som opstår når plak ophobes langs tandkødsranden og irriterer tandkødet.
Kan kløende tandkød skyldes allergi?
Ja, nogle mennesker kan reagere på ingredienser i tandpasta, mundskyl, fødevarer eller metaller i tandmaterialer og proteser, hvilket kan give kløe og irritation.
Hvad kan jeg selv gøre for at lindre kløende tandkød?
God mundhygiejne er det vigtigste. Børst tænder to gange dagligt med en blød tandbørste, rens mellem tænderne hver dag, og undgå at skrubbe for hårdt.
Hvornår bør jeg kontakte tandlæge ved kløende tandkød?
Du bør søge tandlæge, hvis kløen varer mere end få dage, gentager sig, eller ledsages af blødning, rødme, hævelse, smerter, pus eller løse tænder.
Ny viden om paradentose
Mange tandlæger vil sige: Nej, det skal du trækkes med resten af livet. Men det er faktisk ikke helt korrekt. Sanadent tandlægerne er eksperter i at behandle paradentose effektivt.
Nye behandlingsprocedurer
Vi følger en ny behandlings-procedure, som fokuserer på, at du bliver helt fri for sygdommen. Det koster kun 192 kr. for en klinisk tandlæge-undersøgelse, hvor du får indblik i, hvordan vi kan hjælpe dig af med din paradentose.
Læs mere om, hvordan paradentose kan helbredes.
Kort svar: Paradentose smitter ikke direkte ved kys, men de bakterier, der forårsager paradentose, kan overføres gennem spyt. Din mundhygiejne, immunforsvar og livsstil afgør risikoen for, at bakterierne etablerer sig.
Hvad er paradentose?
Paradentose, eller parodontitis, er en betændelsestilstand i tandkød og knogle. Ubehandlet kan det føre til tandtab. Bakterier fra plak er hovedårsagen, og daglig tandbørstning og tandtråd er afgørende for at forebygge sygdommen.
Smitter paradentose ved kys?
Selvom paradentose ikke klassificeres som en smitsom sygdom som influenza, kan de paradentose-bakterier, der lever i plak, overføres gennem spyt ved kys eller deling af bestik. Overførsel af bakterier betyder dog ikke automatisk, at man udvikler paradentose.
Sådan forebygger du smitter paradentose ved kys
- God mundhygiejne: Børst tænder to gange dagligt med fluoridtandpasta og brug tandtråd.
- Professionel tandrensning: Besøg tandlægen med jævne mellemrum for at fjerne tandsten.
- Undgå deling af bestik og tandbørste: Reducér risikoen for bakterieoverførsel.
- Stærkt immunforsvar: Spis sundt, dyrk motion og undgå rygning.
Genetiske og systemiske faktorer
Din genetiske disposition kan øge risikoen for paradentose, hvis bakterier overføres. Systemiske sygdomme som diabetes kan desuden forværre inflammation. Et stærkt immunforsvar er derfor afgørende for at modstå de paradentose-relaterede bakterier.
Symptomer og diagnose
Tegn på paradentose kan være blødning ved tandbørstning, rødt eller hævet tandkød og dårlig ånde. Tandlægen måler lommedybder og tager røntgen for at bekræfte diagnosen og vurdere knogletab.
Risiko- og forebyggelsestabel
| Risikofaktor | Effekt |
|---|---|
| Rygning | Øger risiko for paradentose betydeligt |
| Diabetes | Forværrer inflammation |
| Dårlig kost | Svækker immunforsvaret |
| Manglende tandpleje | Giver bakterier bedre grobund |
Behandling hos Sanadent
Hos Sanadent tilbyder vi specialiseret parodontalbehandling med scaling, root planing og kirurgiske indgreb efter behov. Kontakt os eller se vores priser for mere information.
Ofte stillede spørgsmål
Smitter paradentose ved kys?
Nej, paradentose smitter ikke direkte, men bakterier kan overføres gennem spyt. Forebyggelse og mundhygiejne er afgørende.
Konklusion
Paradentose smitter ikke direkte ved kys, men bakterier kan overføres. Ved at følge gode mundhygiejneråd, søge regelmæssig tandpleje og være opmærksom på symptomer kan du minimere risikoen for både smitte og sygdomsudvikling.
