ER PARADENTOSE KRONISK ELLER KAN DET HELBREDES?
GOD BEHANDLING AF DIG OG DINE TÆNDER
BEHANDLING
PARADENTOSE KAN FAKTISK HELBREDES
Er paradentose ikke en kronisk sygdom?
Nej, men i mange år har man ment, at tandkødssygdommen paradentose, også kaldt parodontitis, var kronisk og ikke kunne helbredes, når man først havde fået den. Der er stadig mange tandlæger og tandplejere, som hænger fast i denne forældede opfattelse af paradentose. Derfor oplever mange at blive fastholdt i et uendeligt hamsterhjul af tandrens og rodrens hver 3. måned. Men for de flestes vedkommende er det slet ikke nødvendigt. Paradentose KAN nemlig helbredes og der er efterhånden mange eksempler på patienter som, efter et struktureret og målrettet behandlingsforløb, er blevet helt fri for paradentose.
Hvad er paradentose?
Normalt er der en lille lomme mellem en tand og det omkringliggende tandkød. Dette er helt naturligt og nødvendigt for at tænderne kan fungere fleksibelt og effektivt, men denne lomme må helst ikke være dybere end 2 millimeter. Paradentose er en tandkødssygdom, som skyldes bakterier, der har fået mulighed for at “gnave” sig dybere og dybere ned i lommen mellem tanden og tandkødet. Hvis denne infektion får lov at fortsætte uhindret, ender det normalt med, at tanden bliver løs og til sidst falder helt ud. Derfor kalder man også paradentose for “de løse tænders sygdom”.
Hvordan kan man slippe af med paradentose?
Hvis man vil af med sin paradentose, skal man finde en tandlæge, som interesserer sig for sygdommen og som tydeligt indikerer, at målet med behandlingen er at blive helbredt. Som nævnt er der fortsat mange tandlæger og tandpleejere, som anbefaler deres patienter at komme hver 3. eller 4. måned uden udsigt til at få det bedre. Spørg din tandlæge, om og hvordan de vil hjælpe dig helt af med sygdommen.
Det kræver et fokuseret samarbejde mellem patient og behandler, hvis det skal lykkes at blive helbredt for paradentose, men det er bevist mange gange, at det kan lade sig gøre. I starten af behandlingsforløbet mødes vi ret ofte for at sikre, at der kommer konkrete resultater. Vi starter altid med en grundig måling og analyse af hver eneste side af hver eneste tand og ligeledes af det omkringliggende tandkødsvæv. Vi måler en række forhold, som f.eks. tandkødslommernes dybde, hvor meget tandkødet har løsnet sig fra tanden, hvor langt tandkødet evt. har trukket sig tilbage, blødningsindex og naturligvis forekomsten af plak, som er en væsentlig faktor i udviklingen af paradentose. For at få et entydigt og objektivt mål for forekomsten af plak, farver vi tænderne ind. Endvidere lægger vi en nøje plan for hver eneste tand og sammen finder vi frem til den optimale måde at holde netop denne tand ren og sygdomsfri. Det kan føles som en stor ændring i den måde, man har været vant til at børste tænder og i øvrigt udføre sin mundhygiejne. Ofte skal man indøve nye vaner for at få succes med behandlingen. Det er dog en nødvendig del af samarbejdet, at patienten får styr på sine nye rutiner vedr. mundhygiejne.
Ved hvert behandlingsbesøg renser vi bakterier, plak og øvrig substans op fra hver eneste tandkødslomme. Det kalder man rodrens eller tandrodsrens. Vi stiller høje krav til de instrumenter, vi benytter, når vi renser tænder og tandkødslommer. Du vil opleve, at vi skifter instrument flere gange i løbet af behandlingen for at sikre, at vi hele tiden arbejder med det optimale værktøj. Der findes en række forskellige instrumenter, som vi udvælger afhængigt af behovet og sygdommens udbredelse.
Hvornår er det nødvendigt med parodontal kirurgi?
Ind imellem er der nogle tænder, som ikke vil “makke ret” og hvor paradentosen fortsat kommer igen på trods af behandlingsindsatsen. I disse tilfælde kan man overveje et lille kirurgisk indgreb, hvor man åbner ind til infektionen, renser alt det syge væv væk og lukker igen. Dette kaldes PA-kirurgi, flap-kirurgi eller parodontal kirurgi. Det kræver særlige forudsætninger og uddannelse at gennemføre parodontal kirurgi, og det er derfor ret få tandlæger, som udfører disse indgreb.
Er det dyrt at slippe af med paradentose?
De fleste af de ydelser, som udføres i forbindelse med behandling af paradentose, koster nøjagtigt det samme hos alle tandlæger. Det skyldes, at ydelserne er defineret af Sundhedsloven med faste priser, som alle tandlæger skal overholde. Prisen for et behandlingsforløb varierer naturligvis afhængigt af, hvor mange tænder, der er involveret og hvad der i øvrigt skal til for at komme i mål. Der kan f.eks. være en tand, som ud over paradentosen også har caries, som skal behandles med en plastfyldning eller en krone, før tanden bliver rask. Hvis man er omfattet af et helbredstillæg eller af Sociallovens §82A, så får man dækket en stor del af behandlingen. Der findes også forsikringer, som kan være en fordel at tegne (f.eks. Sanadent tandforsikring og danmark).
Kort opsummering: God paradentose-forebyggelse handler primært om daglig tandbørstning, brug af tandtråd eller mellemrumsbørster, regelmæssige tandlægebesøg og sunde livsstilsvaner som rygestop og begrænset sukkerindtag.
Paradentose (også kaldet parodontitis) er en alvorlig betændelse i tandkødet, der kan føre til knogletab og i værste fald tab af tænder. Forebyggelse er nøglen til at undgå paradentose. Den gode nyhed er, at du selv kan gøre meget for at beskytte dit tandkød og dine tænder.
Hvorfor er paradentose-forebyggelse så vigtig?
Hvis du har gået med en tandkødsbetændelse i en længere periode uden at få hjælp til behandling, kan det desværre resultere i paradentose. Når bakterier opholder sig uforstyrret i dit tandkød, vil de have en tendens til at brede sig til dybereliggende væv ved tandroden.
Paradentose giver ofte først symptomer i form af tandløsning, når tilstanden er meget langt fremskreden. Derfor er tidlig og konsekvent paradentose forebyggelse afgørende for at undgå alvorlige skader.
Daglig mundhygiejne er grundstenen i paradentose-forebyggelse
En afgørende faktor i forebyggelsen af paradentose er din vilje og evne til at holde tænderne rene efter anvisningerne fra tandlægen eller tandplejeren.
Korrekt tandbørstning
- Børst dine tænder to gange dagligt med en tandbørste med bløde børstehår og fluoridtandpasta. Børst i mindst to minutter og sørg for at nå alle tandflader.
- Vær opmærksom på at du skal børste i nænsomme cirkulære bevægelser. Børster du for hårdt, kan det skade tændernes belægning og tandkødet.
- Skift din tandbørste ca. hver 3. måned, eller hvis børstehårene bliver slidte.
Rens mellem tænderne
Tandtråden kan komme til der, hvor din tandbørste må melde hus forbi. Tandtråden sørger for, at de sidste madrester bliver fjernet, og det giver bakterierne dårlige betingelser.
Gode redskaber til mellemrummene:
- Tandtråd
- Tandstikkere
- Mellemrumsbørster (særligt ved større mellemrum eller broer)
Regelmæssig tandlægebesøg styrker paradentose-forebyggelse
Kort svar: Regelmæssige tandlægebesøg er vigtige i forhold til at opdage tilstanden. Professionel tandrensning fjerner tandsten, som du ikke selv kan fjerne.
Regelmæssige kontrolbesøg 2-3 gange årligt overholdes for at minimere risikoen for tilbagefald af paradentose. Ved disse besøg måles tandkødslommernes dybde, og mundhygiejnen kontrolleres.
Har du begyndende paradentose, kan du dog med god mundhygiejne og regelmæssig tandrensning med kontroller mindske risikoen for, at sygdommen udvikler sig.
Livsstilsfaktorer og paradentose-forebyggelse
Rygestop er afgørende
Rygning er en af de største risikofaktorer for udvikling af paradentose. Det svækker immunforsvaret og gør det sværere for tandkødet at heles. Hvis du er ryger, er rygestop et led i forebyggelsen.
Kost og ernæring
- Undgå sukkerholdige fødevarer, da sukker kan fremme væksten af bakterier i munden, hvilket øger risikoen for plak og paradentose.
- Spis sprøde grøntsager, nødder og fiberrige fødevarer, som mekanisk hjælper med at rense tænderne
- Sørg for tilstrækkeligt C-vitamin (citrusfrugter, bær, grønt), der støtter bindevævet i tandkødet
- Omega-3-fedtsyrer kan medvirke til at dæmpe inflammation
Generel sundhed og arv
Paradentose kan forværres, hvis man ryger, lider af sukkersyge og knogleskørhed, er meget stresset eller har dårlig mundhygiejne.
God regulering af diabetes og generel sundhedstilstand mindsker risikoen, da paradentose er en inflammatorisk sygdom. Har forældre eller søskende paradentose, er din risiko højere. Det gør kontrol og paradentose forebyggelse ekstra vigtig.
Symptomer du skal være opmærksom på
Dårlig ånde, blødende tandkød under tandbørstning eller spisning, smerter i tandkødet og tandbylder kan være tegn på paradentose, og man bør straks søge tandlæge.
Hold øje med:
- Blødende eller ømt tandkød
- Rødt eller hævet tandkød
- Vedvarende dårlig ånde
- Tandkød der trækker sig tilbage
- Løse tænder eller ændret tandstilling
Det er desværre sådan, at du kan have paradentose uden at være bevidst om det. Derfor bør du besøge din tandlæge, så I kan opdage tilstanden, før den bliver kritisk.
Paradentose-forebyggelse giver resultater
Hvis paradentose opdages og behandles i tide, og du følger anvisningerne, er chancen for at standse sygdommens udvikling særdeles god. Kombinationen af daglig grundig rengøring, sunde vaner og kontrol hos tandlæge er en veldokumenteret måde at forebygge paradentose på.
Forebyggelse af paradentose kræver en kombination af god mundhygiejne, regelmæssige tandlægebesøg og en sund livsstil.
Kontakt os for et gratis tjek
Er du i tvivl om dit tandkøds tilstand, eller vil du sikre dig den bedste forebyggelse? Vi hos Sanadent Tandlægerne i Holbæk står altid klar til at hjælpe dig med professionel vejledning. Lige nu tilbyder vi et gratis paradentosetjek og -konsultation, hvor vi grundigt vurderer dine tænders og tandkøds sundhed.
Du kan nemt booke en tid ved at ringe til os, sende en email eller udfylde vores kontaktformular. Vi ser frem til at hjælpe dig med at bevare et sundt smil.
Ofte stillede spørgsmål
Hvordan forebygger man paradentose bedst?
Den bedste forebyggelse af paradentose er daglig tandbørstning to gange om dagen, brug af tandtråd eller mellemrumsbørster, regelmæssige tandlægebesøg og sunde livsstilsvaner som rygestop og begrænset sukkerindtag.
Hvor ofte bør man gå til tandlægen for at forebygge paradentose?
Det anbefales at gå til tandlægen 2-3 gange årligt for at minimere risikoen for paradentose. Ved disse besøg måles tandkødslommernes dybde, og mundhygiejnen kontrolleres.
Hvilke symptomer kan tyde på paradentose?
Symptomer på paradentose kan være blødende eller ømt tandkød, rødt eller hævet tandkød, vedvarende dårlig ånde, tandkød der trækker sig tilbage samt løse tænder. Det er dog muligt at have paradentose uden tydelige symptomer.
Hvorfor er rygestop vigtigt for paradentose forebyggelse?
Rygning er en af de største risikofaktorer for paradentose, da det svækker immunforsvaret og gør det sværere for tandkødet at hele. Rygestop er derfor et vigtigt led i forebyggelsen.
Kort svar: Irriteret tandkød skyldes oftest ophobning af bakteriebelægninger (plak) langs tandkødsranden. Med grundig tandbørstning og daglig brug af tandtråd kan du ofte selv få ro på irriteret tandkød inden for en uge.
Hvad er irriteret tandkød?
Irriteret tandkød er tandkødets måde at fortælle dig, at noget ikke er, som det skal være. Ømt og irriteret tandkød er noget, som rammer de fleste mennesker, både børn, voksne og ældre. Alle kan få tandkødsbetændelse, og op mod 80-90 % af både børn og voksne oplever det på et tidspunkt.
Plak, en klæbrig belægning der konstant dannes på tænderne, er den mest almindelige årsag til irriteret tandkød. Hvis plak ikke fjernes regelmæssigt gennem børstning og tandtråd, kan det irritere tandkødsranden og føre til betændelse.
Typiske tegn på irriteret tandkød
Hvis dit tandkød er irriteret, vil du typisk opleve et eller flere af følgende symptomer:
- Tandkødet bløder, når du børster tænder eller bruger tandtråd. Tandkødet kan være rødt og hævet.
- Dårlig ånde eller dårlig smag i munden kan også være et tegn, men du har som regel ikke ondt.
- Irritation, hævelse og ømhed langs tandkødsranden. Tandkødet kan gøre ondt og klø.
Almindelige årsager til irriteret tandkød
Irriteret tandkød opstår sjældent uden grund. Der er som regel en bagvedliggende årsag, som kan variere fra noget så simpelt som dårlig mundhygiejne til mere alvorlige tilstande.
De hyppigste årsager er:
- Utilstrækkelig mundhygiejne: Årsagen til irriteret tandkød er typisk bakteriebelægninger (også kaldet plak) eller forstenet plak (også kaldet tandsten).
- Forkert børsteteknik: At børste tænderne for hårdt eller bruge en tandbørste med hårde børstehår kan skade tandkødet og forårsage irritation.
- Gamle tandsten: Tandsten, som er hærdet plak, er en hyppig årsag til irriteret tandkød, og kun en tandlæge eller tandplejer kan fjerne det effektivt.
- Visdomstænder: Særligt visdomstænder er udsatte i takt med, at de vokser frem. Der kan opstå små lommer, hvor snavs og madrester gemmer sig, og det vil gøre tandkødet irriteret og ømt.
Vigtigt at vide: Tandkødsbetændelse er en mild form for tandkødssygdom, men den kan udvikle sig til paradentose, hvis den ikke behandles.
Hvad du selv kan gøre mod irriteret tandkød
Selvom professionel behandling ofte er nødvendig for at løse tandkødsproblemer, er der mange ting, du selv kan gøre for at lindre irriteret tandkød og forbedre din munds sundhed.
Gode råd til din daglige mundhygiejne:
- Børst dine tænder 2 gange dagligt i 2 minutter.
- Brug en blød tandbørste, som er mere skånsom mod tandkødet.
- Suppler din tandbørstning med brug af tandtråd 1 gang dagligt.
- Ved irritation eller hævelse i tandkødet kan du duppe med en vatpind fugtet med klorhexidin. Dog højst nogle dage.
- Udskift din tandbørste hver 3. måned, så børstehårene altid er effektive.
Kort svar på bedring: Sørg for at børste dine tænder godt 2 gange dagligt og suppler med tandtråd 1 gang dagligt, så forsvinder hævelsen typisk inden for en uge.
Hvornår bør du kontakte tandlæge ved irriteret tandkød?
Hvis dit tandkød forbliver irriteret, selv efter du har forbedret din mundhygiejne, eller hvis du oplever blødning, smerte eller hævelse, bør du kontakte en tandlæge. Det kan være tegn på mere alvorlige problemer som paradentose.
Du bør også søge tandlæge, hvis du har:
- Dybe tandkødslommer eller løse tænder
- Længerevarende problemer med irriteret tandkød
- Smerter eller hævelse omkring en visdomstand
Behandling af irriteret tandkød hos tandlægen
En tandrensning fjerner plak og tandsten, der ikke kan fjernes med almindelig tandbørstning. Tandsten, som er hærdet plak, kan kun en tandlæge eller tandplejer fjerne effektivt.
Behandlingen omfatter typisk:
- Fjernelse af tandsten og bakteriebelægninger på tandkroner og på tandroden i dybe tandkødslommer.
- Instruktion i god mundhygiejne.
- I svære tilfælde, hvor tandkødsbetændelsen har bredt sig dybt ned i tandkødet og tandkødslommerne, kan det være nødvendigt med kirurgiske indgreb.
Når tandlægen har fjernet alt opbygget plak og tandsten, går der sjældent mere end et par dage, før betændelsen er helt væk.
Forebyg irriteret tandkød i fremtiden
Forebyggelse er nøglen til at undgå irriteret tandkød i fremtiden. Ved at etablere en god mundplejerutine, spise sundt og besøge tandlægen regelmæssigt kan du holde dit tandkød sundt.
Tandkødsbetændelse forsvinder ofte uden behandling, hvis mundhygiejnen blot forbedres. Tandkødsbetændelse kan også helbredes.
Kontakt os hvis dit tandkød driller
Oplever du vedvarende irritation, blødning eller ømhed i tandkødet, er det vigtigt at få det undersøgt for at forebygge forværring. Lige nu tilbyder vi et gratis paradentosetjek og -konsultation, så vi kan vurdere din situation helt uforpligtende.
Vi hos Sanadent Tandlægerne i Holbæk står altid klar til at hjælpe dig med kompetent rådgivning og behandling i trygge omgivelser. Du er meget velkommen til at kontakte os via vores kontaktformular, sende en email eller ringe til os på telefonen for at bestille en tid.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er den mest almindelige årsag til irriteret tandkød?
Den mest almindelige årsag til irriteret tandkød er ophobning af plak (bakteriebelægninger) langs tandkødsranden. Hvis plak ikke fjernes regelmæssigt gennem tandbørstning og tandtråd, kan det irritere tandkødet og føre til betændelse.
Hvordan kan jeg selv behandle irriteret tandkød derhjemme?
Du kan lindre irriteret tandkød ved at børste tænder 2 gange dagligt i 2 minutter med en blød tandbørste, bruge tandtråd 1 gang dagligt og eventuelt duppe med en vatpind fugtet med klorhexidin. Hævelsen forsvinder typisk inden for en uge.
Hvornår bør jeg kontakte tandlægen ved irriteret tandkød?
Du bør kontakte tandlægen, hvis dit tandkød forbliver irriteret efter forbedret mundhygiejne, eller hvis du oplever vedvarende blødning, smerte, hævelse, dybe tandkødslommer eller løse tænder. Det kan være tegn på mere alvorlige problemer som paradentose.
Kan tandkødsbetændelse helbredes?
Ja, tandkødsbetændelse kan ofte helbredes og forsvinder i mange tilfælde uden behandling, hvis mundhygiejnen forbedres.
Kort svar om saltvand mod paradentose
Saltvand mod paradentose kan lindre hævet tandkød og reducere bakterier – men det helbreder ikke paradentose. Se trin-for-trin opskriften
Hvorfor kan saltvand hjælpe mod paradentose?
-
Osmose-effekt: trækker væske (hævelse) ud af vævet
-
pH-balance: gør miljøet mindre gunstigt for bakterier
-
Mildt antiseptisk: reducerer biofilm
Opskrift – sådan laver du saltvands-mundskyl mod paradentose
- Hæld 2 dl lunkent (37 °C) vand i et glas.
- Tilsæt ½ teskefuld fint bordsalt.
- Rør rundt til saltet er helt opløst.
- Skyl munden 30 sek – spyt ud.
- Gentag 2× dagligt i max 14 dage.
Advarsel ⚠️ Brug ikke mere salt – høj koncentration kan irritere slimhinden.
Når saltvand mod paradentose ikke er nok
| Løsning | Bruges til | Fordele | Ulemper |
|---|---|---|---|
| Klorhexidin 0,12% | Akut infektion | Stærk antibakteriel | Misfarver tænder |
| Professionel rens | Dyb plak/tandsten | Fjerner årsagen | Kræver tandlægebesøg (ikke en ulempe hos Sanadent ) |
FAQ vedrørende saltvand mod paradentose
Hvor ofte må jeg skylle med saltvand mod paradentose?
2-3 gange dagligt i max 2 uger.
Kan børn bruge saltvand mod paradentose?
Ja, men kun over 6 år og under opsyn.
Er havsalt bedre end saltvand mod paradentose?
Almindeligt bordsalt uden jod er fint.
Sådan forebygger du paradentose
-
Børst 2× dagligt med fluoridtandpasta
-
Brug tandtråd eller mellemrumsbørster hver dag
Jeg har paradentose symptomer, hvad skal jeg gøre?
Har du symptomer? Book en gratis paradentose-screening hos Sanadent i Holbæk – vi hjælper dig til sundt tandkød!
Børst dine tænder korrekt
Du bør børste dine tænder 2-3 gange dagligt og mindst 2 minutter hver gang. Tryk ikke for hårdt, da det slider unødigt på tandkødet. Det er bedst at benytte en elektrisk tandbørste med tryk-sensor. Før eller efter tandbørstningen bør du benytte tandtråd evt. på stativ (f.eks. Glide) i alle mellemrum mellem tænderne og gerne benytte mellemrumsbørster i den rette størrelse. Du kan få mere information hos tandlægen.
Undgå huller i tænderne og paradentose
Hvis du børster tænderne optimalt, vil du normalt kunne undgå huller i tænderne og paradentose.
Kort svar: Kløende tandkød skyldes oftest begyndende tandkødsbetændelse, hvor plak irriterer tandkødsranden. Det kan også skyldes allergi, hormonelle ændringer eller mekanisk irritation fra fx proteser.
Hvad er kløende tandkød, og hvorfor opstår det?
Kløende tandkød er en ubehagelig fornemmelse, som mange oplever fra tid til anden. Følelsen kan variere fra let kildren til generende kløe, der er svær at ignorere. Årsagen er næsten altid en form for irritation eller inflammation i tandkødsvævet.
Det positive er, at kløende tandkød sjældent er farligt. Men det er ofte et tidligt signal om, at noget i munden kræver opmærksomhed. Ved at reagere i tide kan du forebygge, at små problemer udvikler sig til større.
Den hyppigste årsag til kløende tandkød: tandkødsbetændelse
Kort svar: Gingivitis (tandkødsbetændelse) er langt den mest almindelige årsag til kløende tandkød og opstår, når plak ophobes langs tandkødsranden.
Ved tandkødsbetændelse vil du typisk opleve, at tandkødet er:
- Rødt og hævet i stedet for lyserødt og fast
- Ømt og kløende langs tandkødsranden
- Blødende ved tandbørstning eller brug af tandtråd
Gingivitis skyldes bakterier i plak og tandsten, som irriterer tandkødet. Hvis plakken ikke fjernes regelmæssigt, reagerer kroppen med betændelse. Det gode er, at tidlig tandkødsbetændelse kan vendes helt med god mundhygiejne. Ubehandlet kan tilstanden dog udvikle sig til paradentose, hvor støttevæv og kæbeknogle langsomt nedbrydes.
Andre årsager til kløende tandkød
Selvom gingivitis er hyppigst, findes der flere andre forklaringer på kløende tandkød:
Mekanisk irritation
Hård tandbørstning, en skarp kant på en fyldning, bøjle eller dårligt tilpasset protese kan irritere tandkødet og give kløe. Selv en ny tandbørste med stive børstehår kan være synderen.
Kontaktallergi
Nogle mennesker reagerer på ingredienser i tandpasta, mundskyl eller fødevarer. Metaller i tandmaterialer eller proteser kan også udløse kløe og irritation. Hvis du har skiftet produkt for nylig, kan det være værd at undersøge.
Hormonelle ændringer
Graviditet, pubertet og overgangsalder kan gøre tandkødet mere følsomt og tilbøjeligt til både kløe og betændelse. Hormonerne påvirker blodgennemstrømningen og vævets reaktion på bakterier.
Blister og mundsår
Et kommende blister kan melde sig med en prikkende eller kløende fornemmelse 1-2 dage, før selve såret bryder frem.
Medicin og sygdomme
Visse lægemidler og generelle helbredstilstande kan påvirke tandkødet og give symptomer som kløe eller betændelse.
Hvad du selv kan gøre ved kløende tandkød
God mundhygiejne er det vigtigste, du kan gøre for at lindre og forebygge kløende tandkød:
- Børst tænder to gange dagligt med en blød tandbørste og fluoridtandpasta
- Rens mellem tænderne hver dag med tandtråd, tandstikker eller små interdentalbørster
- Undgå at skrubbe hårdt – tandkødet skal masseres forsigtigt, ikke rives
- Drop tobakken og begræns meget søde og syreholdige drikke, som fremmer bakterievækst
- Overvej allergi hvis symptomerne opstod efter et nyt produkt
Hvornår bør du kontakte tandlæge?
Søg tandlæge hvis dit kløende tandkød:
- Varer mere end få dage eller gentager sig
- Ledsages af blødning, rødme, hævelse eller ømhed
- Giver smerter, pus, dårlig ånde eller løse tænder
- Optræder sammen med feber eller udtalte hævelser
Ved mistanke om allergi kan det være relevant at inddrage din læge eller en allergolog.
En tandlæge kan undersøge tandkødet grundigt med sonde og eventuelt røntgen, fjerne plak og tandsten professionelt samt vejlede dig om den rette mundhygiejne for netop din situation.
Kontakt os hvis dit tandkød driller
Oplever du vedvarende kløe eller irritation, kan det være tegn på, at tandkødsbetændelsen lurer. Hos Sanadent Tandlægerne i Holbæk tilbyder vi netop nu et gratis paradentosetjek og konsultation, hvor vi vurderer dine tænders sundhed og hjælper dig med at forebygge problemerne.
Vi står altid klar til at hjælpe dig med professionel vejledning og behandling. Du er velkommen til at kontakte os via vores kontaktformular, email eller telefon for at høre mere eller bestille en tid til et tjek.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er den mest almindelige årsag til kløende tandkød?
Den hyppigste årsag er tandkødsbetændelse (gingivitis), som opstår når plak ophobes langs tandkødsranden og irriterer tandkødet.
Kan kløende tandkød skyldes allergi?
Ja, nogle mennesker kan reagere på ingredienser i tandpasta, mundskyl, fødevarer eller metaller i tandmaterialer og proteser, hvilket kan give kløe og irritation.
Hvad kan jeg selv gøre for at lindre kløende tandkød?
God mundhygiejne er det vigtigste. Børst tænder to gange dagligt med en blød tandbørste, rens mellem tænderne hver dag, og undgå at skrubbe for hårdt.
Hvornår bør jeg kontakte tandlæge ved kløende tandkød?
Du bør søge tandlæge, hvis kløen varer mere end få dage, gentager sig, eller ledsages af blødning, rødme, hævelse, smerter, pus eller løse tænder.
Røntgenbilleder benyttes til at undersøge, hvad der sker under den overflade, man kan se udefra. Ofte kan man ikke se et hul på overfladen af tanden. Tandlægen tager bl.a. røntgenbilleder for at undersøge tanden og tandroden indefra. Man kan heller ikke se tandrødderne udefra og ofte knytter oplevede smerter sig til problemer i eller ved tandroden.
Sådan optages røntgenbilledet
Røntgenbilleder optages ved, at man placerer en lysfølsom plade bag det område, man ønsker at undersøge og derefter “belyser” det med røntgenstråler. Der, hvor strålerne møder noget massivt, som f.eks. en tand eller noget knogle, bliver strålerne stoppet, før de når billedet, og disse områder vil derfor optræde lyse på billedet.
Vigtigt diagnostisk værktøj
En dygtig tandlæge kan se en masse ting på et røntgenbillede og du kan altid bede din tandlæge om at forklare, hvad de ser på billedet. Den mængde stråling, man benytter for at lave et røntgenbillede er helt ufarlig.
