ER PARADENTOSE KRONISK ELLER KAN DET HELBREDES?
GOD BEHANDLING AF DIG OG DINE TÆNDER
BEHANDLING
PARADENTOSE KAN FAKTISK HELBREDES
Er paradentose ikke en kronisk sygdom?
Nej, men i mange år har man ment, at tandkødssygdommen paradentose, også kaldt parodontitis, var kronisk og ikke kunne helbredes, når man først havde fået den. Der er stadig mange tandlæger og tandplejere, som hænger fast i denne forældede opfattelse af paradentose. Derfor oplever mange at blive fastholdt i et uendeligt hamsterhjul af tandrens og rodrens hver 3. måned. Men for de flestes vedkommende er det slet ikke nødvendigt. Paradentose KAN nemlig helbredes og der er efterhånden mange eksempler på patienter som, efter et struktureret og målrettet behandlingsforløb, er blevet helt fri for paradentose.
Hvad er paradentose?
Normalt er der en lille lomme mellem en tand og det omkringliggende tandkød. Dette er helt naturligt og nødvendigt for at tænderne kan fungere fleksibelt og effektivt, men denne lomme må helst ikke være dybere end 2 millimeter. Paradentose er en tandkødssygdom, som skyldes bakterier, der har fået mulighed for at “gnave” sig dybere og dybere ned i lommen mellem tanden og tandkødet. Hvis denne infektion får lov at fortsætte uhindret, ender det normalt med, at tanden bliver løs og til sidst falder helt ud. Derfor kalder man også paradentose for “de løse tænders sygdom”.
Hvordan kan man slippe af med paradentose?
Hvis man vil af med sin paradentose, skal man finde en tandlæge, som interesserer sig for sygdommen og som tydeligt indikerer, at målet med behandlingen er at blive helbredt. Som nævnt er der fortsat mange tandlæger og tandpleejere, som anbefaler deres patienter at komme hver 3. eller 4. måned uden udsigt til at få det bedre. Spørg din tandlæge, om og hvordan de vil hjælpe dig helt af med sygdommen.
Det kræver et fokuseret samarbejde mellem patient og behandler, hvis det skal lykkes at blive helbredt for paradentose, men det er bevist mange gange, at det kan lade sig gøre. I starten af behandlingsforløbet mødes vi ret ofte for at sikre, at der kommer konkrete resultater. Vi starter altid med en grundig måling og analyse af hver eneste side af hver eneste tand og ligeledes af det omkringliggende tandkødsvæv. Vi måler en række forhold, som f.eks. tandkødslommernes dybde, hvor meget tandkødet har løsnet sig fra tanden, hvor langt tandkødet evt. har trukket sig tilbage, blødningsindex og naturligvis forekomsten af plak, som er en væsentlig faktor i udviklingen af paradentose. For at få et entydigt og objektivt mål for forekomsten af plak, farver vi tænderne ind. Endvidere lægger vi en nøje plan for hver eneste tand og sammen finder vi frem til den optimale måde at holde netop denne tand ren og sygdomsfri. Det kan føles som en stor ændring i den måde, man har været vant til at børste tænder og i øvrigt udføre sin mundhygiejne. Ofte skal man indøve nye vaner for at få succes med behandlingen. Det er dog en nødvendig del af samarbejdet, at patienten får styr på sine nye rutiner vedr. mundhygiejne.
Ved hvert behandlingsbesøg renser vi bakterier, plak og øvrig substans op fra hver eneste tandkødslomme. Det kalder man rodrens eller tandrodsrens. Vi stiller høje krav til de instrumenter, vi benytter, når vi renser tænder og tandkødslommer. Du vil opleve, at vi skifter instrument flere gange i løbet af behandlingen for at sikre, at vi hele tiden arbejder med det optimale værktøj. Der findes en række forskellige instrumenter, som vi udvælger afhængigt af behovet og sygdommens udbredelse.
Hvornår er det nødvendigt med parodontal kirurgi?
Ind imellem er der nogle tænder, som ikke vil “makke ret” og hvor paradentosen fortsat kommer igen på trods af behandlingsindsatsen. I disse tilfælde kan man overveje et lille kirurgisk indgreb, hvor man åbner ind til infektionen, renser alt det syge væv væk og lukker igen. Dette kaldes PA-kirurgi, flap-kirurgi eller parodontal kirurgi. Det kræver særlige forudsætninger og uddannelse at gennemføre parodontal kirurgi, og det er derfor ret få tandlæger, som udfører disse indgreb.
Er det dyrt at slippe af med paradentose?
De fleste af de ydelser, som udføres i forbindelse med behandling af paradentose, koster nøjagtigt det samme hos alle tandlæger. Det skyldes, at ydelserne er defineret af Sundhedsloven med faste priser, som alle tandlæger skal overholde. Prisen for et behandlingsforløb varierer naturligvis afhængigt af, hvor mange tænder, der er involveret og hvad der i øvrigt skal til for at komme i mål. Der kan f.eks. være en tand, som ud over paradentosen også har caries, som skal behandles med en plastfyldning eller en krone, før tanden bliver rask. Hvis man er omfattet af et helbredstillæg eller af Sociallovens §82A, så får man dækket en stor del af behandlingen. Der findes også forsikringer, som kan være en fordel at tegne (f.eks. Sanadent tandforsikring og danmark).
Kort svar om saltvand mod paradentose
Saltvand mod paradentose kan lindre hævet tandkød og reducere bakterier – men det helbreder ikke paradentose. Se trin-for-trin opskriften
Hvorfor kan saltvand hjælpe mod paradentose?
-
Osmose-effekt: trækker væske (hævelse) ud af vævet
-
pH-balance: gør miljøet mindre gunstigt for bakterier
-
Mildt antiseptisk: reducerer biofilm
Opskrift – sådan laver du saltvands-mundskyl mod paradentose
- Hæld 2 dl lunkent (37 °C) vand i et glas.
- Tilsæt ½ teskefuld fint bordsalt.
- Rør rundt til saltet er helt opløst.
- Skyl munden 30 sek – spyt ud.
- Gentag 2× dagligt i max 14 dage.
Advarsel ⚠️ Brug ikke mere salt – høj koncentration kan irritere slimhinden.
Når saltvand mod paradentose ikke er nok
| Løsning | Bruges til | Fordele | Ulemper |
|---|---|---|---|
| Klorhexidin 0,12% | Akut infektion | Stærk antibakteriel | Misfarver tænder |
| Professionel rens | Dyb plak/tandsten | Fjerner årsagen | Kræver tandlægebesøg (ikke en ulempe hos Sanadent ) |
FAQ vedrørende saltvand mod paradentose
Hvor ofte må jeg skylle med saltvand mod paradentose?
2-3 gange dagligt i max 2 uger.
Kan børn bruge saltvand mod paradentose?
Ja, men kun over 6 år og under opsyn.
Er havsalt bedre end saltvand mod paradentose?
Almindeligt bordsalt uden jod er fint.
Sådan forebygger du paradentose
-
Børst 2× dagligt med fluoridtandpasta
-
Brug tandtråd eller mellemrumsbørster hver dag
Jeg har paradentose symptomer, hvad skal jeg gøre?
Har du symptomer? Book en gratis paradentose-screening hos Sanadent i Holbæk – vi hjælper dig til sundt tandkød!
Tandsten (også kaldet calculus dentalis) er forkalket plak, som har siddet for længe på tænderne og er blevet så hårdt, at almindelig tandbørstning ikke længere kan fjerne det. Når plak ikke fjernes regelmæssigt, begynder det at aflejre mineralsalte fra spyttet og madpartikler, hvilket skaber den karakteristiske hårde overflade, vi kender som tandsten. Tandsten opstår oftest langs tandkødskanten, både på tandoverfladen over og under tandkødet, og er tæt forbundet med tandkødssygdomme som paradentose.
Årsager til tandsten
Udfordringer med mundhygiejnen
Manglende eller upræcis tandbørstning og selv floss gør, at plak får lov at samle sig. Selv en grundig tandbørstning kan misse områder mellem tænderne og dybt nede langs tandkødskanten, hvor tandsten ofte dannes.
Kost og spyt
Spyttets sammensætning varierer fra person til person, både i forhold til pH og mængden af opløste mineraler. Et spyt rigt på calcium og fosfat kan fremskynde forkalkningen af plak til tandsten. Overdreven indtagelse af sukker og kulhydratholdige fødevarer fremmer bakterievækst og øger plakdannelse.
Individuelle faktorer
Genetik, alder og medicinsk tilstand spiller også ind. Nogle mennesker danner mere tandsten hurtigere end andre, og visse medicin (fx diuretika eller antidepressiva) kan ændre spyttets sammensætning og dermed øge risikoen for tandsten.
Konsekvenser af ubehandlet tandsten
Betændelse i tandkødet (gingivitis)
Tandsten giver bakterier et ru miljø at gemme sig i. Dette fører til inflammation og blødende tandkød, kendt som gingivitis. Uden professionel fjernelse kan tilstanden udvikle sig til mere alvorlig paradentose.
Paradentose og knogletab
Når tandsten ophobes under tandkødet, kan den forårsage dybere lommer, hvor bakterier kan angribe støttevævet omkring tænderne. Dette kan føre til knogletab og i sidste ende løsere tænder eller tandtab.
Misfarvning og dårlig ånde
Tandsten er ofte gulligt eller brunt og kan plette tænderne. Desuden producerer bakterierne stoffer, der giver ubehagelig ånde (halitose).
Sådan opdager du tandsten
- Visuelle tegn: Hårde, gullige eller brune aflejringer langs tandkødskanten.
- Følelsen: Ru eller ujævn overflade på tænderne når du kører tungen hen over dem.
- Symptomer: Blødning ved tandbørstning, hævet eller ømt tandkød, ubehag ved tygning.
God hjemmeundersøgelse kombineret med regelmæssige tandlægebesøg er nøglen til tidlig opdagelse.
Forebyggelse af tandsten
Korrekt tandbørstningsteknik
Brug en elektrisk tandbørste eller en manuel børste med bløde børstehår, og børst i mindst to minutter to gange dagligt. Hold børsten i en 45° vinkel mod tandkødskanten for at nå plak under tandkødet.
Brug af tandtråd og mellemrumsbørster
Plak dannes især mellem tænderne, hvor tandbørsten ikke når. Daglig brug af tandtråd eller små mellemrumsbørster fjerner madrester og bakteriel film og reducerer risikoen for kalkaflejring.
Tandpasta og mundskyl
Tandpastaer med fluor og antitandstens-formler kan hjælpe med at bremse forkalkningsprocessen. Mundskyl med antibakterielle ingredienser (fx chlorhexidin) kan yderligere mindske plakdannelse.
Professionel fjernelse af tandsten
Skalering og rodplaning
Hos tandlægen eller en tandplejer fjernes tandsten med specialværktøj (ultralydscaler eller håndinstrumenter). Skalering fjerner kalk over tandkødet, mens rodplaning glatter tandroden under tandkødet.
Luftpolering og pudsning
Efter fjernelse af kalk bruger man ofte luftpolering eller pudser med tandpasta for at fjerne misfarvninger og give tænderne en glat overflade, der er mindre modtagelig for ny plak.
Anbefalet interval
De fleste anbefales tandrensning hver 6.–12. måned, men ved øget tandstenstendens kan hyppigere besøg være nødvendige.
## H2: Sammenfatning
Tandsten er det hårde resultat af ubehandlet plak og kan forårsage alt fra blødende tandkød til alvorlig paradentose og tandtab. Ved at kombinere god mundhygiejne—tandbørstning, tandtråd og mundskyl—med regelmæssige tandlægebesøg og professionel fjernelse kan man effektivt forebygge og behandle tandsten. Husk: tidlig indsats er nøglen til sunde tænder og stærkt tandkød.
Kort svar: Irriteret tandkød skyldes oftest ophobning af bakteriebelægninger (plak) langs tandkødsranden. Med grundig tandbørstning og daglig brug af tandtråd kan du ofte selv få ro på irriteret tandkød inden for en uge.
Hvad er irriteret tandkød?
Irriteret tandkød er tandkødets måde at fortælle dig, at noget ikke er, som det skal være. Ømt og irriteret tandkød er noget, som rammer de fleste mennesker, både børn, voksne og ældre. Alle kan få tandkødsbetændelse, og op mod 80-90 % af både børn og voksne oplever det på et tidspunkt.
Plak, en klæbrig belægning der konstant dannes på tænderne, er den mest almindelige årsag til irriteret tandkød. Hvis plak ikke fjernes regelmæssigt gennem børstning og tandtråd, kan det irritere tandkødsranden og føre til betændelse.
Typiske tegn på irriteret tandkød
Hvis dit tandkød er irriteret, vil du typisk opleve et eller flere af følgende symptomer:
- Tandkødet bløder, når du børster tænder eller bruger tandtråd. Tandkødet kan være rødt og hævet.
- Dårlig ånde eller dårlig smag i munden kan også være et tegn, men du har som regel ikke ondt.
- Irritation, hævelse og ømhed langs tandkødsranden. Tandkødet kan gøre ondt og klø.
Almindelige årsager til irriteret tandkød
Irriteret tandkød opstår sjældent uden grund. Der er som regel en bagvedliggende årsag, som kan variere fra noget så simpelt som dårlig mundhygiejne til mere alvorlige tilstande.
De hyppigste årsager er:
- Utilstrækkelig mundhygiejne: Årsagen til irriteret tandkød er typisk bakteriebelægninger (også kaldet plak) eller forstenet plak (også kaldet tandsten).
- Forkert børsteteknik: At børste tænderne for hårdt eller bruge en tandbørste med hårde børstehår kan skade tandkødet og forårsage irritation.
- Gamle tandsten: Tandsten, som er hærdet plak, er en hyppig årsag til irriteret tandkød, og kun en tandlæge eller tandplejer kan fjerne det effektivt.
- Visdomstænder: Særligt visdomstænder er udsatte i takt med, at de vokser frem. Der kan opstå små lommer, hvor snavs og madrester gemmer sig, og det vil gøre tandkødet irriteret og ømt.
Vigtigt at vide: Tandkødsbetændelse er en mild form for tandkødssygdom, men den kan udvikle sig til paradentose, hvis den ikke behandles.
Hvad du selv kan gøre mod irriteret tandkød
Selvom professionel behandling ofte er nødvendig for at løse tandkødsproblemer, er der mange ting, du selv kan gøre for at lindre irriteret tandkød og forbedre din munds sundhed.
Gode råd til din daglige mundhygiejne:
- Børst dine tænder 2 gange dagligt i 2 minutter.
- Brug en blød tandbørste, som er mere skånsom mod tandkødet.
- Suppler din tandbørstning med brug af tandtråd 1 gang dagligt.
- Ved irritation eller hævelse i tandkødet kan du duppe med en vatpind fugtet med klorhexidin. Dog højst nogle dage.
- Udskift din tandbørste hver 3. måned, så børstehårene altid er effektive.
Kort svar på bedring: Sørg for at børste dine tænder godt 2 gange dagligt og suppler med tandtråd 1 gang dagligt, så forsvinder hævelsen typisk inden for en uge.
Hvornår bør du kontakte tandlæge ved irriteret tandkød?
Hvis dit tandkød forbliver irriteret, selv efter du har forbedret din mundhygiejne, eller hvis du oplever blødning, smerte eller hævelse, bør du kontakte en tandlæge. Det kan være tegn på mere alvorlige problemer som paradentose.
Du bør også søge tandlæge, hvis du har:
- Dybe tandkødslommer eller løse tænder
- Længerevarende problemer med irriteret tandkød
- Smerter eller hævelse omkring en visdomstand
Behandling af irriteret tandkød hos tandlægen
En tandrensning fjerner plak og tandsten, der ikke kan fjernes med almindelig tandbørstning. Tandsten, som er hærdet plak, kan kun en tandlæge eller tandplejer fjerne effektivt.
Behandlingen omfatter typisk:
- Fjernelse af tandsten og bakteriebelægninger på tandkroner og på tandroden i dybe tandkødslommer.
- Instruktion i god mundhygiejne.
- I svære tilfælde, hvor tandkødsbetændelsen har bredt sig dybt ned i tandkødet og tandkødslommerne, kan det være nødvendigt med kirurgiske indgreb.
Når tandlægen har fjernet alt opbygget plak og tandsten, går der sjældent mere end et par dage, før betændelsen er helt væk.
Forebyg irriteret tandkød i fremtiden
Forebyggelse er nøglen til at undgå irriteret tandkød i fremtiden. Ved at etablere en god mundplejerutine, spise sundt og besøge tandlægen regelmæssigt kan du holde dit tandkød sundt.
Tandkødsbetændelse forsvinder ofte uden behandling, hvis mundhygiejnen blot forbedres. Tandkødsbetændelse kan også helbredes.
Kontakt os hvis dit tandkød driller
Oplever du vedvarende irritation, blødning eller ømhed i tandkødet, er det vigtigt at få det undersøgt for at forebygge forværring. Lige nu tilbyder vi et gratis paradentosetjek og -konsultation, så vi kan vurdere din situation helt uforpligtende.
Vi hos Sanadent Tandlægerne i Holbæk står altid klar til at hjælpe dig med kompetent rådgivning og behandling i trygge omgivelser. Du er meget velkommen til at kontakte os via vores kontaktformular, sende en email eller ringe til os på telefonen for at bestille en tid.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er den mest almindelige årsag til irriteret tandkød?
Den mest almindelige årsag til irriteret tandkød er ophobning af plak (bakteriebelægninger) langs tandkødsranden. Hvis plak ikke fjernes regelmæssigt gennem tandbørstning og tandtråd, kan det irritere tandkødet og føre til betændelse.
Hvordan kan jeg selv behandle irriteret tandkød derhjemme?
Du kan lindre irriteret tandkød ved at børste tænder 2 gange dagligt i 2 minutter med en blød tandbørste, bruge tandtråd 1 gang dagligt og eventuelt duppe med en vatpind fugtet med klorhexidin. Hævelsen forsvinder typisk inden for en uge.
Hvornår bør jeg kontakte tandlægen ved irriteret tandkød?
Du bør kontakte tandlægen, hvis dit tandkød forbliver irriteret efter forbedret mundhygiejne, eller hvis du oplever vedvarende blødning, smerte, hævelse, dybe tandkødslommer eller løse tænder. Det kan være tegn på mere alvorlige problemer som paradentose.
Kan tandkødsbetændelse helbredes?
Ja, tandkødsbetændelse kan ofte helbredes og forsvinder i mange tilfælde uden behandling, hvis mundhygiejnen forbedres.
Røntgenbilleder benyttes til at undersøge, hvad der sker under den overflade, man kan se udefra. Ofte kan man ikke se et hul på overfladen af tanden. Tandlægen tager bl.a. røntgenbilleder for at undersøge tanden og tandroden indefra. Man kan heller ikke se tandrødderne udefra og ofte knytter oplevede smerter sig til problemer i eller ved tandroden.
Sådan optages røntgenbilledet
Røntgenbilleder optages ved, at man placerer en lysfølsom plade bag det område, man ønsker at undersøge og derefter “belyser” det med røntgenstråler. Der, hvor strålerne møder noget massivt, som f.eks. en tand eller noget knogle, bliver strålerne stoppet, før de når billedet, og disse områder vil derfor optræde lyse på billedet.
Vigtigt diagnostisk værktøj
En dygtig tandlæge kan se en masse ting på et røntgenbillede og du kan altid bede din tandlæge om at forklare, hvad de ser på billedet. Den mængde stråling, man benytter for at lave et røntgenbillede er helt ufarlig.
Oreganoolie er et af naturens kraftigste antiseptiske stoffer. Det vil sige at olien hæmmer bakteriers og svampes vækst. Stoffet har været benyttet siden oldtiden og det har formentlig en række gavnlige virkninger. Nogle mener, at man kan hæmme eller helbrede paradentose ved at børste tænder med oreganoolie. Der er ikke videnskabelig dokumentation for dette, men det er heller ikke decideret modbevist. Grundet oliens anti-bakterielle virkninger, kan det ikke udelukkes, at det kan have en hæmmende effekt på paradentose. Det tilrådes dog, at man får en tandplejer eller tandlæge til at holde øje med udviklingen, så man ikke pludselig står med et sygdomsbillede, som er sværere at helbrede.
Professionel behandling af paradentose
Hvis du kaster dig ud i at eksperimentere med at benytte oreganoolie i forbindelse med at du har paradentose, så er det en god idé at komme til tandlægen og få målt, om det faktisk har en effekt. Tandlægen eller tandplejeren vil formentlig tilbyde dig andre behandlingsformer parallelt med olien.
