ER PARADENTOSE KRONISK ELLER KAN DET HELBREDES?
GOD BEHANDLING AF DIG OG DINE TÆNDER
BEHANDLING
PARADENTOSE KAN FAKTISK HELBREDES
Er paradentose ikke en kronisk sygdom?
Nej, men i mange år har man ment, at tandkødssygdommen paradentose, også kaldt parodontitis, var kronisk og ikke kunne helbredes, når man først havde fået den. Der er stadig mange tandlæger og tandplejere, som hænger fast i denne forældede opfattelse af paradentose. Derfor oplever mange at blive fastholdt i et uendeligt hamsterhjul af tandrens og rodrens hver 3. måned. Men for de flestes vedkommende er det slet ikke nødvendigt. Paradentose KAN nemlig helbredes og der er efterhånden mange eksempler på patienter som, efter et struktureret og målrettet behandlingsforløb, er blevet helt fri for paradentose.
Hvad er paradentose?
Normalt er der en lille lomme mellem en tand og det omkringliggende tandkød. Dette er helt naturligt og nødvendigt for at tænderne kan fungere fleksibelt og effektivt, men denne lomme må helst ikke være dybere end 2 millimeter. Paradentose er en tandkødssygdom, som skyldes bakterier, der har fået mulighed for at “gnave” sig dybere og dybere ned i lommen mellem tanden og tandkødet. Hvis denne infektion får lov at fortsætte uhindret, ender det normalt med, at tanden bliver løs og til sidst falder helt ud. Derfor kalder man også paradentose for “de løse tænders sygdom”.
Hvordan kan man slippe af med paradentose?
Hvis man vil af med sin paradentose, skal man finde en tandlæge, som interesserer sig for sygdommen og som tydeligt indikerer, at målet med behandlingen er at blive helbredt. Som nævnt er der fortsat mange tandlæger og tandpleejere, som anbefaler deres patienter at komme hver 3. eller 4. måned uden udsigt til at få det bedre. Spørg din tandlæge, om og hvordan de vil hjælpe dig helt af med sygdommen.
Det kræver et fokuseret samarbejde mellem patient og behandler, hvis det skal lykkes at blive helbredt for paradentose, men det er bevist mange gange, at det kan lade sig gøre. I starten af behandlingsforløbet mødes vi ret ofte for at sikre, at der kommer konkrete resultater. Vi starter altid med en grundig måling og analyse af hver eneste side af hver eneste tand og ligeledes af det omkringliggende tandkødsvæv. Vi måler en række forhold, som f.eks. tandkødslommernes dybde, hvor meget tandkødet har løsnet sig fra tanden, hvor langt tandkødet evt. har trukket sig tilbage, blødningsindex og naturligvis forekomsten af plak, som er en væsentlig faktor i udviklingen af paradentose. For at få et entydigt og objektivt mål for forekomsten af plak, farver vi tænderne ind. Endvidere lægger vi en nøje plan for hver eneste tand og sammen finder vi frem til den optimale måde at holde netop denne tand ren og sygdomsfri. Det kan føles som en stor ændring i den måde, man har været vant til at børste tænder og i øvrigt udføre sin mundhygiejne. Ofte skal man indøve nye vaner for at få succes med behandlingen. Det er dog en nødvendig del af samarbejdet, at patienten får styr på sine nye rutiner vedr. mundhygiejne.
Ved hvert behandlingsbesøg renser vi bakterier, plak og øvrig substans op fra hver eneste tandkødslomme. Det kalder man rodrens eller tandrodsrens. Vi stiller høje krav til de instrumenter, vi benytter, når vi renser tænder og tandkødslommer. Du vil opleve, at vi skifter instrument flere gange i løbet af behandlingen for at sikre, at vi hele tiden arbejder med det optimale værktøj. Der findes en række forskellige instrumenter, som vi udvælger afhængigt af behovet og sygdommens udbredelse.
Hvornår er det nødvendigt med parodontal kirurgi?
Ind imellem er der nogle tænder, som ikke vil “makke ret” og hvor paradentosen fortsat kommer igen på trods af behandlingsindsatsen. I disse tilfælde kan man overveje et lille kirurgisk indgreb, hvor man åbner ind til infektionen, renser alt det syge væv væk og lukker igen. Dette kaldes PA-kirurgi, flap-kirurgi eller parodontal kirurgi. Det kræver særlige forudsætninger og uddannelse at gennemføre parodontal kirurgi, og det er derfor ret få tandlæger, som udfører disse indgreb.
Er det dyrt at slippe af med paradentose?
De fleste af de ydelser, som udføres i forbindelse med behandling af paradentose, koster nøjagtigt det samme hos alle tandlæger. Det skyldes, at ydelserne er defineret af Sundhedsloven med faste priser, som alle tandlæger skal overholde. Prisen for et behandlingsforløb varierer naturligvis afhængigt af, hvor mange tænder, der er involveret og hvad der i øvrigt skal til for at komme i mål. Der kan f.eks. være en tand, som ud over paradentosen også har caries, som skal behandles med en plastfyldning eller en krone, før tanden bliver rask. Hvis man er omfattet af et helbredstillæg eller af Sociallovens §82A, så får man dækket en stor del af behandlingen. Der findes også forsikringer, som kan være en fordel at tegne (f.eks. Sanadent tandforsikring og danmark).
Oreganoolie er et af naturens kraftigste antiseptiske stoffer. Det vil sige at olien hæmmer bakteriers og svampes vækst. Stoffet har været benyttet siden oldtiden og det har formentlig en række gavnlige virkninger. Nogle mener, at man kan hæmme eller helbrede paradentose ved at børste tænder med oreganoolie. Der er ikke videnskabelig dokumentation for dette, men det er heller ikke decideret modbevist. Grundet oliens anti-bakterielle virkninger, kan det ikke udelukkes, at det kan have en hæmmende effekt på paradentose. Det tilrådes dog, at man får en tandplejer eller tandlæge til at holde øje med udviklingen, så man ikke pludselig står med et sygdomsbillede, som er sværere at helbrede.
Ny viden om paradentose
Mange tandlæger vil sige: Nej, det skal du trækkes med resten af livet. Men det er faktisk ikke helt korrekt. Sanadent tandlægerne er eksperter i at behandle paradentose effektivt.
Nye behandlingsprocedurer
Vi følger en ny behandlings-procedure, som fokuserer på, at du bliver helt fri for sygdommen. Det koster kun 179 kr. for en klinisk tandlæge-undersøgelse, hvor du får indblik i, hvordan vi kan hjælpe dig af med din paradentose.
Læs mere om, hvordan paradentose kan helbredes.
Røntgenbilleder benyttes til at undersøge, hvad der sker under den overflade, man kan se udefra. Ofte kan man ikke se et hul på overfladen af tanden. Tandlægen tager bl.a. røntgenbilleder for at undersøge tanden og tandroden indefra. Man kan heller ikke se tandrødderne udefra og ofte knytter oplevede smerter sig til problemer i eller ved tandroden.
Sådan optages røntgenbilledet
Røntgenbilleder optages ved, at man placerer en lysfølsom plade bag det område, man ønsker at undersøge og derefter “belyser” det med røntgenstråler. Der, hvor strålerne møder noget massivt, som f.eks. en tand eller noget knogle, bliver strålerne stoppet, før de når billedet, og disse områder vil derfor optræde lyse på billedet.
Vigtigt diagnostisk værktøj
En dygtig tandlæge kan se en masse ting på et røntgenbillede og du kan altid bede din tandlæge om at forklare, hvad de ser på billedet. Den mængde stråling, man benytter for at lave et røntgenbillede er helt ufarlig.
Børst dine tænder korrekt
Du bør børste dine tænder 2-3 gange dagligt og mindst 2 minutter hver gang. Tryk ikke for hårdt, da det slider unødigt på tandkødet. Det er bedst at benytte en elektrisk tandbørste med tryk-sensor. Før eller efter tandbørstningen bør du benytte tandtråd evt. på stativ (f.eks. Glide) i alle mellemrum mellem tænderne og gerne benytte mellemrumsbørster i den rette størrelse. Du kan få mere information hos tandlægen.
Undgå huller i tænderne og paradentose
Hvis du børster tænderne optimalt, vil du normalt kunne undgå huller i tænderne og paradentose.