Rodbehandling2019-05-12T08:54:44+00:00

RODBEHANDLING HOS SANADENT TANDLÆGERNE PÅ FREDERIKSBERG OG I HOLBÆK

EKSPERTISE OG HØJ SUCCESRATE

BEHANDLING

EKSPERTER I RODBEHANDLING

Rodbehandling betyder behandling af betændelse i tandens rod/rødder. Tandens inderste kerne består af nerve og blodkar. Når en tand får en betændelsestilstand, vil der være bakterier inde i denne kerne. For at fjerne betændelsen er det nødvendigt at rodbehandle tanden. Det betyder, at tandens indhold af nerve og blodkar fjernes, og at der laves en rodfyldning.

Betændelse i en tand kan være akut eller kronisk. Akut betændelse er ofte forbundet med tandpine. Ved rodbehandling fjernes det tryk, som betændelsen skaber i tanden, og derfor ophører tanden med at gøre ondt. Kronisk betændelse er oftest symptomløse og viser sig ved en tandbyld. Her har kroppens forsvarsmekanisme sørget for at tage trykket af tanden ved hjælp af tandbylden. En sådan tand er naturligvis syg og skal behandles, også selvom den ikke gør ondt. Uden behandling kan betændelsen sprede sig til nabotænderne eller andre anatomiske strukturer, f. eks. bihulerne, hvis tanden er tæt på disse.

Rodbehandlede tænder er skrøbelige. Selve rodbehandlingen af tanden gør, at man er nødt til at udhule tanden, men den manglende blodcirkulation i den rodbehandlede tand gør også, at tanden tørrer ud og bliver skør. Vi anbefaler, at rodbehandlede tænder bliver kronede for at mindske risikoen for, at tanden efterfølgende flækker ved brug.

© Sanadent tandlægernerodbehandling

Ved en rodbehandling er det målet at bevare en beskadiget tand frem for at trække tanden ud. Udtrykket “rodbehandling” skyldes, at behandlingen bl.a. består i at rense og skylle tandens rødder og dermed fjerne infektion. I gamle dage var rodbehandlinger smertefulde, men med moderne lokalbedøvelsesteknik vil langt de fleste slet ikke opleve smerte i forbindelse med en rodbehandling. Ofte vil det være langt mere smertefuldt ikke at gøre noget ved den beskadigede tand.Alternativet til en rodbehandling er at trække tanden ud og sætte et implantat ind i stedet.

Tænderne har en blød kerne kaldet tandpulpa. Pulpaen strækker sig fra kronen – den synlige del af tanden – til spidsen af tandens rod i kæbebenet. Pulpaen indeholder nerver, blodkar og bindevæv. Når en tand er revnet eller har et dybt hulrum, kan bakterier komme ind i pulpaen. Hvis man ikke behandler denne tilstand, vil bakterier og det vævsmateriale, bakterierne efterlader, typisk forårsage infektion eller en tandbyld, hvilket fører til henfald af tandvævet, knogletab og tab af selve tanden. Tegn og symptomer på denne betændelsestilstand kan omfatte hævelse omkring dit ansigt og hals, et hul i tanden, tandpine eller hævelse af tandkødet og gummerne samt temperaturfølsomhed.

En rodbehandling bør udføres af en specielt uddannet endodontist eller af en tandlæge, som har dygtiggjort sig særligt på dette område. Rodbehandlingen kan strække sig over to besøg, men en gang imellem kræves der yderligere besøg, fordi nogle tænder er vanskelige at behandle. Først tager tandlægen røntgenbilleder for at kontrollere omfanget af skaden. Du får også et lokalbedøvende middel til at nedsætte smerter, som evt. kan stamme fra en tandbyld. Derefter sættes et gummiagtigt materiale kaldet en kofferdam ind omkring tanden for at holde tanden ren, beskyttet og fri for spyt. Det beskadigede væv fjernes, og der skabes en åbning gennem tandkronen for at få adgang til pulpakammeret. Ved hjælp af avancerede små tandlægeinstrumenter fjernes det inficerede eller syge pulpavæv. Rodbehandlingen foretages normalt med et avanceret mikroskop, som øger tandlægens præcision og dermed succesraten.

Efter at den syge pulpamasse er fjernet, skylles og rengøres pulpakammeret og rodkanalerne. Rodkanalerne kan omformes og forstørres med små præcise file for at skabe bedre adgang til den senere opfyldning. Før rodkanalerne fyldes permanent, skal de være rene for alle infektioner og tørre. Nogle gange er det nødvendigt at anvende forskellige medikamenter i pulpekammeret og rodkanalen for at sikre, at infektionen er fuldstændigt fjernet. Tanden kan stå åben for dræning i flere dage. Hvis infektionen har spredt sig til andre områder end selve tanden, kan du have brug for en recept til antibiotika. Hvis rodbehandlingen kræver flere besøg, placeres en midlertidig fyldning i kronen for at beskytte tanden mod snavs og spyt. Undgå at bide eller tygge på tanden, indtil den er blevet færdigbehandlet.

Efter rengøring og tørring er det tid til at fylde tandens indre – det tomme pulpakammer og rodkanalerne. Du har muligvis ikke brug for yderligere bedøvelse til dette trin. Hvis du havde en midlertidig fyldning, vil den blive fjernet for at give adgang til indersiden af tanden igen. En særlig kombination af fyldningsmateriale sikrer, at rodkanalerne er beskyttet mod spyt.

Den sidste fase af rodbehandlingen er at genoprette din tand. Fordi tanden typisk har en stor fyldning eller måske var svækket af omfattende forfald, skal tanden beskyttes mod fremtidige skader, så den kan bruges normalt. Dette gøres normalt ved at sætte en krone på – en kunstig tand, der matcher de øvrige tænder. En krone er normalt lavet af porcelæn eller porcelæn kombineret med metal. Kroner kan tones, så de matcher farven på dine øvrige tænder perfekt. Nogle gange er det nødvendigt at sætte en stift ind, som kronen kan sidde fast på.

Efter din rodbehandling skal den genopbyggede tand med den nye krone fungere normalt og se kosmetisk korrekt ud. Hvis du sørger for at holde en god tand- og mundhygiejne, kan din restaurerede tand holde lige så godt som dine øvrige tænder. De første dage efter din rodbehandling kan tanden være følsom. Ofte vil smertestillende håndkøbsmedicin kunne afhjælpe smerten. Hvis det bliver ved med at gøre ondt eller du føler, at det trykker efter nogle dage, skal du sørge for at tale med din tandlæge eller endodontist.