GÅ TIL TANDLÆGEN PÅ FREDERIKSBERG OG I HOLBÆK

UDEN AT DET KOSTER DIG NOGET

GRATIS TANDLÆGEBESØG FOR UNGE

I Danmark er alle børn tilknyttet børnetandplejen, indtil de fylder 18 år. Fra de unge fylder 16 år kan de frit vælge at gå til tandlægen i en privat klinik efter eget valg. Dette skal i visse kommuner godkendes af kommunen, inden man kan komme til tandlægen. I 2021 vedtog Folketinget, at unge op til 21 år skal kunne komme gratis til tandlægen. Fra september 2022 kan de 18-årige få gratis hjælp hos tandlægen og fra 2023 kan både 18- og 19-årige komme gratis til tandlægen osv.

Desværre forsvinder mange af de unge ud af tandlægesystemet, når de forlader børnetandplejen. Nogle år efter kommer mange af dem til tandlægen med tandpine, og så har deres tænder allerede taget unødig skade og kræver behandling. Situationen bliver ikke bedre af, at de fleste unge samtidig har en begrænset økonomi.

Vi føler et stort ansvar for denne gruppe patienter, men samarbejdet mellem børnetandplejen og de private tandlæger er desværre mangelfuldt. Mange unge ved ikke, at de selv skal melde sig til i en privat tandklinik. Den gode nyhed er, at det i praksis kan være gratis for de unge at gå til tandlæge. Sygeforsikringen danmark har nemlig lavet en ordning, hvor de 18-25 årige får dækket 100% af udgiften til undersøgelser, tandrensninger og forebyggende behandling (gruppe 1, 2 og 5).

Hvis de unge er medlem af danmark, er alle de normale eftersyn derfor i realiteten gratis. Vi beder derfor forældre og bedsteforældre og andre, der er tæt på de unge, om at hjælpe de unge mennesker med at melde sig til en tandlæge, når de fylder 18 år og hjælpe dem med evt. indmeldelse i Sygeforsikringen danmark. Se danmarks betingelser her.
Ring og bestil tid hos tandlægen på 33229000 eller 59442811 eller skriv til os på tandpine@sanadent.dk