SÅDAN BLIVER DU KUNDE HOS SANADENT TANDLÆGERNE PÅ FREDERIKSBERG OG I HOLBÆK
VELKOMMEN – VI GLÆDER OS TIL AT SE DIG
DET ER NEMT AT BLIVE KUNDE
Det er nemt at blive registreret som kunde eller patient hos Sanadent tandlægerne! Det eneste, du skal gøre, er at kontakte os. Ring til os på telefonen på 33229000 (tandlægen på Frederiksberg) eller 59442811 (tandlægen i Holbæk) eller send en e-mail til os på tandpine@sanadent.dk – du kan også se vore telefonnumre og e-mailadresser her. Vi vil spørge dig om dit CPR-nummer og nogle få andre personlige oplysninger. Og så aftaler vi et tidspunkt, hvor du kan komme ind at tale med os og hvor vi kan kigge på dine tænder.
Hvis du giver os tilladelse, sørger vi for at rekvirere din journal fra din tidligere tandlæge – uanset om det er en privat klinik eller en skoletandlæge – så vi kan sætte os ind i, hvad der er sket med dine tænder, før du kom til os. Vi sørger også for alt det praktiske med indberetning til Sygeforsikringen danmark, tilskud fra den offentlige sygesikring osv. Hvis du modtager helbredstillæg fra kommunen, skal du huske at oplyse det til os og tage dit helbredstillægskort med, så sørger vi for resten.
Når det aftalte tidspunkt nærmer sig, sender vi dig en gratis SMS og/eller e-mail som påmindelse. Det er naturligvis valgfrit, men det kan være en god måde at undgå misforståelser.
Vi har gode erfaringer med at hjælpe patienter med tandlægeskræk. I venteværelset spiller vi beroligende musik, og du kan tage dig et glas koldt vand og læse avisen eller et ugeblad. Du får nu sjældent lejlighed til at vente ret længe, da vi sætter en ære i at være præcise.
Hvis tandlægen når frem til, at dine tænder trænger til behandling, vil du få sandheden at vide, som den er. Men det er altid dig og kun dig, som beslutter, om det skal behandles og i givet fald hvornår. Hvis det kniber med pengene, kan vi hjælpe dig med en finansieringsordning, hvor du betaler et fast beløb hver måned.