Sanadents Tandlægeklinikker på Frederiksberg og i Holbæk tager ansvar
VI KALDER DET SANACARE
DU BESTEMMER – VI DONERER!
Sanadent tandlægerne på Frederiksberg og i Holbæk er en del af Verden – og en af vore grundlæggende værdier er at bidrage til at gøre den bedre. Det tilstræber vi at gøre hver eneste dag sammen med hvert eneste menneske, som krydser vores vej. Som et mere håndgribeligt bidrag arbejder vi med et koncept for støtte til godgørende projekter, som vi kalder SanaCare. SanaCare-konceptet er enkelt, og det er gratis for dig. Du er med til at bestemme, hvad vi skal støtte, og antallet af mennesker, der besøger vore klinikker afgør, hvor mange penge vore donationer løber op i.
Med jævne mellemrum beder vi de mennesker, som interesserer sig for det, om at komme med forslag til værdige projekter, som vi kan støtte, og så donerer vi simpelthen et beløb for hver eneste ydelse, vi leverer. Tidligere har vi bl.a. støttet Dyreværnet, Cirkus Kæphøj, Red Barnet, Dansk Røde Kors, Dansk Flygtningehjælp, AIDS Fonden, Folkekirkens Nødhjælp og flere andre organisationer, og fremover vil vi opdatere denne side samt vores Facebook-side med formål og de konkrete donationer
Det koster ikke noget for dig, men du er naturligvis velkommen til at hjælpe os ved at dele vore opslag.
Nedenstående forslag til godgørende formål er kommet fra mennesker, som følger Sanadent Tandlægernes Facebooksider for tandklinikken på Frederiksberg og tandklinikken i Holbæk.
Når vi har modtaget forslag til støtteformål, sætter vi en afstemning op. Over 9.000 personer deltog i seneste afstemning, som endte med, at vi donerede kr. 21.233,50 til Dyreværnet.
Forrige afstemning endte med, at vi tegnede et sponsorat til en børneby gennem SOS Børnebyerne, som vi siden har støttet med over 12.000 kr. og samtidig donerede kr. 10.423,50 til Hugs & Food, et værested for hjemløse på Nansensgade i København.
Nye forslag til støtteprojekter, som Sanadent tandlægerne på Frederiksberg og i Holbæk kan donere til, kan sendes til sanacare@sanadent.dk.