LIDER DU AF HOVEDPINE?
DIN HOVEDPINE KAN SKYLDES TÆNDERNE
BEHANDLING
Få hjælp med din hovedpine hos Sanadent tandlægerne
Hvis du lider af hovedpine eller spændinger i ansigtsmusklerne, kan det skyldes dine tænder og den måde tænderne bider sammen.
Hvorfor kan dit bid være årsag til hovedpine?
Vores kranium har kun én bevægelig del, nemlig underkæben. Underkæbens bevægelser er styret af hjernen, som forsøger at tvinge kæben til at lukke sammen, så der bliver etableret så mange kontaktpunkter som muligt mellem tænderne i over- og underkæbe. Dette er en naturlig “refleks”, som er med til at sikre, at vi kan tygge og fordøje vores mad bedst muligt.
Samtidig er underkæben jo holdt sammen af muskler, ligamenter og selve kæbeleddene. Som udgangspunkt vil kroppens muskler helst være afslappede, og hvis kæbeled og muskler skal have det godt og være afslappede, skal underkæben indtage en ganske bestemt stilling, som sikrer optima afslapning. Prøv at skyde din underkæbe frem og tilbage og læg mærke til, hvordan musklerne i kinder og ved kæbeleddet bliver spændt og afspændt.
Hos en del mennesker afviger de to underkæbestillinger desværre fra hinanden og derfor opstår der “krig” mellem hjernens forsøg på at skabe flest mulig kontaktpunkter mellem tænderne og musklernes forsøg på at forblive passende afslappede. For det meste vinder hjernen og resultatet er, at muskler og led kan blive belastede, og så kan man udvikle muskelspændinger, som giver hovedpine.
Når musklerne spænder op, presses tænderne sammen og resultatet af denne “konflikt” er, at tænderne kan blive unaturligt slidte. Det er en selvforstærkende proces, som på sigt vil gøre det endnu sværere at skabe gode kontaktpunkter mellem de slidte tænder og så vil hjernen forsøge at trække kæben endnu mere vær fra sin naturlige stilling og dermed oplever man større og mere vedvarende muskelsmerter og hovedpine. Til sidst begynder leddene at gøre ondt og ofte oplever man også kliklyde fra kæbeleddene.
Hvordan behandler man et uharmonisk bid?
Det vigtigste er at finde ud af, om biddet overhovedet er medvirkende årsag til din hovedpine. Det kan vi finde ud af med en bidfunktions-analyse. Analysen er helt smertefri, og når den er gennemført, kan vi planlægge, hvordan vi bedst hjælper dig af med dine hovedpiner.
De fleste tilfælde kan nemt behandles ved at få de to underkæbestillinger til at blive ens, så hjernen og musklerne bliver enige om, hvad der er den optimale kæbestilling. Så kan man tygge sin mad, uden at muskler og led bliver overbelastede.
Mange muskelsmerter og hovedpiner forsvinder, når man begynder at anvende en speciel type bidskinne. Skinnen “snyder” hjernen, så underkæben ikke bliver styret af tandkontakterne, men af muskler og kæbeled. Musklerne begynder at slappe af og symptomerne og hovedpinen forsvinder. Der findes mange typer af skinner, og det er meget individuelt, hvilken skinne der afhjælper hvilken problemstilling. Som led i behandlingen kan der også være behov for at optimere biddet. Dette kan kræve justering eller genopbygning af tænderne, så biddet bliver stabilt.
Med andre ord skal der skabes balance mellem tændernes placering, kæbeled og muskler, så alt fungerer i harmoni med hinanden.
Sanadent tandlægerne på Frederiksberg og i Holbæk har mange års uddannelse og erfaring i at vurdere, om dit bid fungerer, som det skal, eller om det kan optimeres. Hos os ser vi kroppen som en helhed. Et sundt og glad hoved er andet og mere end et smukt smil, men du kan være helt rolig; Vi gi’r dig både noget at smile af, og noget at smile med – uden hovedpine :-)
De fleste tandlæger har ikke uddannet sig til at hjælpe i denne situation, men faktisk kan en bidfunktions-undersøgelse ofte afklare, om problemerne med hovedpine og/eller spændinger kan afhjælpes ved at hjælpe tænderne til en mere korrekt og hensigtsmæssig bid-stilling. Sanadent tandlægerne på Frederiksberg og i Holbæk er specielt uddannede i at vurdere, om dit tandbid fungerer, som det skal eller om det kan optimeres.
En historie fra det virkelige liv
En 46-årig kvindelig læge fra Hillerød opsøgte os og fortalte, at hun havde lidt af hovedpine i over 20 år. Ind imellem så voldsomt, at hun havde svært ved at passe sit arbejde. Vi undersøgte hendes bidfunktion og kunne konstatere, at hun ikke havde et optimalt sammenbid, så hun kompenserede ved at tygge skævt sammen og derved fik hun konstante muskelspændinger i ansigts- og hals/nakke-musklerne, som hun slet ikke selv var opmærksom på. Vi fremstillede en bidskinne til hende og efter få dage kunne hun mærke en klar forbedring. Efter 2 uger var hovedpinerne fuldstændig forsvundet og de er ikke kommet igen.