FÅ RÅD HOS SANADENT TANDLÆGERNE PÅ FREDERIKSBERG OG I HOLBÆK

AFBETALING OG ANDRE BETALINGSMULIGHEDER HOS SANADENT TANDLÆGERNE

Betaling hos tandlægen på Frederiksberg og i Holbæk

Vi tror på respektfuldt samarbejde mellem mennesker. Vores opgave er at møde de mennesker, som har valgt at lade os hjælpe dem med at optimere deres tandsundhed, med topkvalificerede behandlere og med respekt for det enkelte menneskes situation. Vi bestræber os på at løse denne opgave hver eneste dag og i hver eneste konsultation og behandling. Hos Sanadent tandlægerne på Frederiksberg og i Holbæk har vi f.eks. et princip om, at du skal kunne regne med en aftalt pris. Hvis der dukker uforudsete problemer op, og vi ikke på forhånd har advaret dig om denne risiko, så tager vi ansvaret for at gennemføre den nødvendige behandling, uden at det koster ekstra for dig. Samarbejdet skal være gensidigt for at fungere, og vi vil helst bruge vore kræfter på mennesker, som kommer til aftalt tid og betaler det, vi har aftalt. Derfor betaler du normalt for det, som er lavet ved dagens besøg, inden du går – ligesom du gør i supermarkedet. Ved større behandlinger lægger du normalt et acontobeløb, som så modregnes ved endelig afregning. Vores betalingspolitik sparer administration og sikrer, at vi kan holde priserne nede på et rimeligt niveau. Hvis du ønsker at gennemføre et behandlingsforløb, som du ikke umiddelbart har pengene til, hjælper vi dig gerne med at søge tilskud hos kommunen eller indgå en afbetalingsordning med en af vore finansieringspartnere, hvor du kan nøjes med at betale et overskueligt beløb hver måned.