ER PARADENTOSE KRONISK ELLER KAN DET HELBREDES?
GOD BEHANDLING AF DIG OG DINE TÆNDER
BEHANDLING
PARADENTOSE KAN FAKTISK HELBREDES
Er paradentose ikke en kronisk sygdom?
Nej, men i mange år har man ment, at tandkødssygdommen paradentose, også kaldt parodontitis, var kronisk og ikke kunne helbredes, når man først havde fået den. Der er stadig mange tandlæger og tandplejere, som hænger fast i denne forældede opfattelse af paradentose. Derfor oplever mange at blive fastholdt i et uendeligt hamsterhjul af tandrens og rodrens hver 3. måned. Men for de flestes vedkommende er det slet ikke nødvendigt. Paradentose KAN nemlig helbredes og der er efterhånden mange eksempler på patienter som, efter et struktureret og målrettet behandlingsforløb, er blevet helt fri for paradentose.
Hvad er paradentose?
Normalt er der en lille lomme mellem en tand og det omkringliggende tandkød. Dette er helt naturligt og nødvendigt for at tænderne kan fungere fleksibelt og effektivt, men denne lomme må helst ikke være dybere end 2 millimeter. Paradentose er en tandkødssygdom, som skyldes bakterier, der har fået mulighed for at “gnave” sig dybere og dybere ned i lommen mellem tanden og tandkødet. Hvis denne infektion får lov at fortsætte uhindret, ender det normalt med, at tanden bliver løs og til sidst falder helt ud. Derfor kalder man også paradentose for “de løse tænders sygdom”.
Hvordan kan man slippe af med paradentose?
Hvis man vil af med sin paradentose, skal man finde en tandlæge, som interesserer sig for sygdommen og som tydeligt indikerer, at målet med behandlingen er at blive helbredt. Som nævnt er der fortsat mange tandlæger og tandpleejere, som anbefaler deres patienter at komme hver 3. eller 4. måned uden udsigt til at få det bedre. Spørg din tandlæge, om og hvordan de vil hjælpe dig helt af med sygdommen.
Det kræver et fokuseret samarbejde mellem patient og behandler, hvis det skal lykkes at blive helbredt for paradentose, men det er bevist mange gange, at det kan lade sig gøre. I starten af behandlingsforløbet mødes vi ret ofte for at sikre, at der kommer konkrete resultater. Vi starter altid med en grundig måling og analyse af hver eneste side af hver eneste tand og ligeledes af det omkringliggende tandkødsvæv. Vi måler en række forhold, som f.eks. tandkødslommernes dybde, hvor meget tandkødet har løsnet sig fra tanden, hvor langt tandkødet evt. har trukket sig tilbage, blødningsindex og naturligvis forekomsten af plak, som er en væsentlig faktor i udviklingen af paradentose. For at få et entydigt og objektivt mål for forekomsten af plak, farver vi tænderne ind. Endvidere lægger vi en nøje plan for hver eneste tand og sammen finder vi frem til den optimale måde at holde netop denne tand ren og sygdomsfri. Det kan føles som en stor ændring i den måde, man har været vant til at børste tænder og i øvrigt udføre sin mundhygiejne. Ofte skal man indøve nye vaner for at få succes med behandlingen. Det er dog en nødvendig del af samarbejdet, at patienten får styr på sine nye rutiner vedr. mundhygiejne.
Ved hvert behandlingsbesøg renser vi bakterier, plak og øvrig substans op fra hver eneste tandkødslomme. Det kalder man rodrens eller tandrodsrens. Vi stiller høje krav til de instrumenter, vi benytter, når vi renser tænder og tandkødslommer. Du vil opleve, at vi skifter instrument flere gange i løbet af behandlingen for at sikre, at vi hele tiden arbejder med det optimale værktøj. Der findes en række forskellige instrumenter, som vi udvælger afhængigt af behovet og sygdommens udbredelse.
Hvornår er det nødvendigt med parodontal kirurgi?
Ind imellem er der nogle tænder, som ikke vil “makke ret” og hvor paradentosen fortsat kommer igen på trods af behandlingsindsatsen. I disse tilfælde kan man overveje et lille kirurgisk indgreb, hvor man åbner ind til infektionen, renser alt det syge væv væk og lukker igen. Dette kaldes PA-kirurgi, flap-kirurgi eller parodontal kirurgi. Det kræver særlige forudsætninger og uddannelse at gennemføre parodontal kirurgi, og det er derfor ret få tandlæger, som udfører disse indgreb.
Er det dyrt at slippe af med paradentose?
De fleste af de ydelser, som udføres i forbindelse med behandling af paradentose, koster nøjagtigt det samme hos alle tandlæger. Det skyldes, at ydelserne er defineret af Sundhedsloven med faste priser, som alle tandlæger skal overholde. Prisen for et behandlingsforløb varierer naturligvis afhængigt af, hvor mange tænder, der er involveret og hvad der i øvrigt skal til for at komme i mål. Der kan f.eks. være en tand, som ud over paradentosen også har caries, som skal behandles med en plastfyldning eller en krone, før tanden bliver rask. Hvis man er omfattet af et helbredstillæg eller af Sociallovens §82A, så får man dækket en stor del af behandlingen. Der findes også forsikringer, som kan være en fordel at tegne (f.eks. Sanadent tandforsikring og danmark).
Røntgenbilleder benyttes til at undersøge, hvad der sker under den overflade, man kan se udefra. Ofte kan man ikke se et hul på overfladen af tanden. Tandlægen tager bl.a. røntgenbilleder for at undersøge tanden og tandroden indefra. Man kan heller ikke se tandrødderne udefra og ofte knytter oplevede smerter sig til problemer i eller ved tandroden.
Sådan optages røntgenbilledet
Røntgenbilleder optages ved, at man placerer en lysfølsom plade bag det område, man ønsker at undersøge og derefter “belyser” det med røntgenstråler. Der, hvor strålerne møder noget massivt, som f.eks. en tand eller noget knogle, bliver strålerne stoppet, før de når billedet, og disse områder vil derfor optræde lyse på billedet.
Vigtigt diagnostisk værktøj
En dygtig tandlæge kan se en masse ting på et røntgenbillede og du kan altid bede din tandlæge om at forklare, hvad de ser på billedet. Den mængde stråling, man benytter for at lave et røntgenbillede er helt ufarlig.
Tandsten (også kaldet calculus dentalis) er forkalket plak, som har siddet for længe på tænderne og er blevet så hårdt, at almindelig tandbørstning ikke længere kan fjerne det. Når plak ikke fjernes regelmæssigt, begynder det at aflejre mineralsalte fra spyttet og madpartikler, hvilket skaber den karakteristiske hårde overflade, vi kender som tandsten. Tandsten opstår oftest langs tandkødskanten, både på tandoverfladen over og under tandkødet, og er tæt forbundet med tandkødssygdomme som paradentose.
Årsager til tandsten
Udfordringer med mundhygiejnen
Manglende eller upræcis tandbørstning og selv floss gør, at plak får lov at samle sig. Selv en grundig tandbørstning kan misse områder mellem tænderne og dybt nede langs tandkødskanten, hvor tandsten ofte dannes.
Kost og spyt
Spyttets sammensætning varierer fra person til person, både i forhold til pH og mængden af opløste mineraler. Et spyt rigt på calcium og fosfat kan fremskynde forkalkningen af plak til tandsten. Overdreven indtagelse af sukker og kulhydratholdige fødevarer fremmer bakterievækst og øger plakdannelse.
Individuelle faktorer
Genetik, alder og medicinsk tilstand spiller også ind. Nogle mennesker danner mere tandsten hurtigere end andre, og visse medicin (fx diuretika eller antidepressiva) kan ændre spyttets sammensætning og dermed øge risikoen for tandsten.
Konsekvenser af ubehandlet tandsten
Betændelse i tandkødet (gingivitis)
Tandsten giver bakterier et ru miljø at gemme sig i. Dette fører til inflammation og blødende tandkød, kendt som gingivitis. Uden professionel fjernelse kan tilstanden udvikle sig til mere alvorlig paradentose.
Paradentose og knogletab
Når tandsten ophobes under tandkødet, kan den forårsage dybere lommer, hvor bakterier kan angribe støttevævet omkring tænderne. Dette kan føre til knogletab og i sidste ende løsere tænder eller tandtab.
Misfarvning og dårlig ånde
Tandsten er ofte gulligt eller brunt og kan plette tænderne. Desuden producerer bakterierne stoffer, der giver ubehagelig ånde (halitose).
Sådan opdager du tandsten
- Visuelle tegn: Hårde, gullige eller brune aflejringer langs tandkødskanten.
- Følelsen: Ru eller ujævn overflade på tænderne når du kører tungen hen over dem.
- Symptomer: Blødning ved tandbørstning, hævet eller ømt tandkød, ubehag ved tygning.
God hjemmeundersøgelse kombineret med regelmæssige tandlægebesøg er nøglen til tidlig opdagelse.
Forebyggelse af tandsten
Korrekt tandbørstningsteknik
Brug en elektrisk tandbørste eller en manuel børste med bløde børstehår, og børst i mindst to minutter to gange dagligt. Hold børsten i en 45° vinkel mod tandkødskanten for at nå plak under tandkødet.
Brug af tandtråd og mellemrumsbørster
Plak dannes især mellem tænderne, hvor tandbørsten ikke når. Daglig brug af tandtråd eller små mellemrumsbørster fjerner madrester og bakteriel film og reducerer risikoen for kalkaflejring.
Tandpasta og mundskyl
Tandpastaer med fluor og antitandstens-formler kan hjælpe med at bremse forkalkningsprocessen. Mundskyl med antibakterielle ingredienser (fx chlorhexidin) kan yderligere mindske plakdannelse.
Professionel fjernelse af tandsten
Skalering og rodplaning
Hos tandlægen eller en tandplejer fjernes tandsten med specialværktøj (ultralydscaler eller håndinstrumenter). Skalering fjerner kalk over tandkødet, mens rodplaning glatter tandroden under tandkødet.
Luftpolering og pudsning
Efter fjernelse af kalk bruger man ofte luftpolering eller pudser med tandpasta for at fjerne misfarvninger og give tænderne en glat overflade, der er mindre modtagelig for ny plak.
Anbefalet interval
De fleste anbefales tandrensning hver 6.–12. måned, men ved øget tandstenstendens kan hyppigere besøg være nødvendige.
## H2: Sammenfatning
Tandsten er det hårde resultat af ubehandlet plak og kan forårsage alt fra blødende tandkød til alvorlig paradentose og tandtab. Ved at kombinere god mundhygiejne—tandbørstning, tandtråd og mundskyl—med regelmæssige tandlægebesøg og professionel fjernelse kan man effektivt forebygge og behandle tandsten. Husk: tidlig indsats er nøglen til sunde tænder og stærkt tandkød.
Ja, paradentose kan helbredes. Selvom mange førhen troede, at sygdommen var kronisk, ved vi nu, at man med en målrettet og intensiv indsats kan blive helt fri for paradentose. I det følgende forklarer vi hurtigt og klart, hvordan man helbreder paradentose, hvad behandlingen indebærer, samt hvad du selv kan gøre – og hvor du kan få gratis konsultation om paradentose.
Paradentose kan helbredes (ikke kun holdes nede)
Tidligere mente man, at paradentose kun kunne holdes nede med tandrensninger hver 3. måned, og at sygdommen var livsvarig. Denne opfattelse er forældet. Med den rette behandling kan paradentose helbredes, så tandkødet bliver sundt igen. Vi har hos Sanadent mange eksempler på patienter, der er blevet helt sygdomsfrie og nu kun behøver almindelige tandeftersyn. De fleste patienter kan faktisk kureres – også selvom man måske er arveligt disponeret for tandkødssygdom. Det kræver dog, at både tandlæge og patient gør, hvad der skal til for at stoppe sygdommen. (Desværre er det ikke alle tandlæger, der tilbyder så intensiv en paradentose-behandling, da det kræver ekstra tid og engagement.) Hos Sanadent har vi en særlig interesse i paradentose, og vi brænder for at hjælpe dig helt af med problemet.
Hvordan foregår behandlingen for at helbrede paradentose?
For at helbrede paradentose kræves et struktureret behandlingsforløb med tæt samarbejde mellem os som tandlæger og dig som patient. Vi lægger en målrettet behandlingsplan, der typisk strækker sig over flere måneder med hyppige besøg. Faktisk mødes vi som regel hver 2. eller 3. uge i starten af forløbet (mere intensivt end de fleste klinikker), så bakterierne aldrig får lov at formere sig igen mellem besøgene. Ved hvert besøg udfører vi en grundig tandrensning og rodrensning, hvor alle hårde og bløde belægninger fjernes dybt nede i tandkødslommerne. Vi bruger stort set de samme metoder som andre tandklinikker – bare langt mere grundigt og struktureret. Det stiller særlige krav til udstyret: Vi benytter forskellige specialinstrumenter og skifter instrument løbende for at komme helt i bund i alle lommer. (En af vores patienter sagde engang: “Min tidligere tandlæge kørte bare det hele igennem med den samme skraber på en halv time – her skifter du jo instrument hele tiden!” – Hos os havde vi sat to timer af, hvilket illustrerer forskellen i grundighed.)
Undervejs i forløbet måler vi en række parametre omkring dine tænder ved hvert besøg: fx tandkødslommernes dybde, graden af tandkødsblødning og hvor meget tandkødet evt. har trukket sig tilbage. Vi farver også tænderne med plakfarve for at se, hvor godt du får renset til daglig. Alle disse målinger føres ind i din journal og følges nøje fra gang til gang. Hvis du som patient passer din del af opgaven derhjemme (mere om det nedenfor), vil vi typisk se forbedringer allerede efter få besøg – f.eks. reduceres lommedybderne og blødningen aftager. Det tager lidt tid for betændt tandkød at hele op og stramme sig til igen, så vi fortsætter kontrol og rensning, indtil tandkødet er sundt. I ikke helt få tilfælde ser vi, at der kan være en tand eller to, som stadig har en dyb, stædig lomme der ikke vil hele. I disse sjældne tilfælde afslutter vi behandlingsforløbet med en lille parodontalkirurgisk operation på det pågældende område. Her løsner vi forsigtigt tandkødet, renser den dybe infektion ud under operationen, og syr tandkødet fast igen. Efter sådan et indgreb kan det resterende område også hele op.
Kort fortalt indebærer et helbredende paradentose-forløb:
-
Grundig rensning hver gang: Dybtgående tandrensning og rodrensning ved hvert besøg fjerner plak og tandsten selv i dybe lommer.
-
Hyppige opfølgninger: Kontrolbesøg ca. hver 2.-3. uge med jævnlige målinger af tandkødslommer og bakterieniveau sikrer, at forbedringer opnås og vedligeholdes kontinuerligt.
-
Justeret efter data: Vi diagnosticerer hver enkelt tand (alle flader) ved hvert besøg. Hvis nogle områder ikke forbedres som forventet, intensiverer vi indsatsen dér – evt. supplerer med særlig rens eller andre tiltag på disse tænder.
-
Patientens egen indsats: Du skal følge tandlægens råd om mundhygiejne nøje mellem besøgene. Uden en grundig daglig rengøring derhjemme vil bakterierne hurtigt vende tilbage (se næste afsnit om hvad du selv kan gøre).
-
Evt. kirurgi som sidste udvej: I tilfælde af enkelte “umulige” lommer udfører vi en mindre operation, så selv de sidste lommer kan hele op.
Hvad kan du selv gøre for at helbrede paradentose?
En aktiv hjemmeindsats er afgørende for at lykkes med at blive paradentosefri. Behandlingen er et partnerskab: Tandlægen kan rense tænderne og behandle infektionen, men du som patient skal sørge for optimal mundhygiejne hver dag. Det betyder, at du skal børste dine tænder grundigt to gange dagligt med fluortandpasta (brug evt. en blød børste eller elektrisk tandbørste for skånsom, effektiv rengøring). Derudover bør du rense mellem tænderne med tandtråd eller mellemrumsbørster hver aften for at fjerne plak, der gemmer sig mellem tænderne. Din tandlæge vil også give individuelle råd – følg disse anvisninger til punkt og prikke. Hvis du ryger, vil vi kraftigt anbefale at stoppe med rygning, da rygning forværrer paradentose og hæmmer heling (læs evt. vores artikel om paradentose og rygning for mere info). Kort sagt: Jo bedre du er til at holde munden ren og sund i hverdagen, jo bedre vil resultaterne af behandlingen være – og jo lettere kan vi sammen helbrede din paradentose.
Paradentose-ekspertise hos Sanadent
Hos Sanadent går vi ekstra meget op i paradentose-behandling. Vores tandlæge har specialiseret sig i at helbrede paradentose og har endda undervist over 700 tandlæger og tandplejere i det strukturerede behandlingsforløb for paradentose. Du er med andre ord i erfarne hænder hos os. Vi har hjulpet mange patienter helt af med paradentose gennem årene, selv i tilfælde hvor andre steder måske kun opnåede at bremse udviklingen midlertidigt. Vi tror på at gøre en ekstra indsats for at redde dine tænder – lidt ligesom en dedikeret anlægsgartner, der graver 70 cm ned og skifter jorden ud i stedet for kun 30 cm, for at skabe de bedst mulige betingelser for haven. På samme måde giver en dybdegående paradentose-indsats bedre chance for langvarig sundhed i munden. (Analogien er ikke perfekt, for patienten skal selvfølgelig også gøre sit – men pointen er, at grundighed nytter!)
Der er forskel på, hvordan tandlæger griber paradentose an, og vi prioriterer kvalitet frem for tempo. Vi afsætter god tid til paradentosepatienter, så vi kan komme hele vejen rundt. Som nævnt skifter vi instrument under behandlingerne og arbejder metodisk med hvert enkelt tandområde. Vi går ikke på kompromis med kvaliteten – målet er at stoppe sygdommen helt, ikke blot at “holde den nede”. Vores erfaring og passion for paradentosebehandling betyder, at du kan forvente et grundigt og effektivt forløb hos os, der sigter mod fuld helbredelse af din paradentose.
Gratis konsultation for paradentose
Overvejer du, om du mon har paradentose – eller har du allerede fået det konstateret andetsteds? Måske bløder dit tandkød, eller en tand føles løs, og du frygter paradentose. Hvordan helbreder man paradentose i dit tilfælde? Det finder vi ud af sammen. Hos Sanadent Tandlægerne i Holbæk tilbyder vi en gratis forundersøgelse ved mistanke om paradentose. Til denne konsultation tjekker vi grundigt, om der overhovedet er tale om paradentose, eller om dine symptomer kan klares med en almindelig tandrensning. Vi gennemgår også dine konkrete muligheder for behandling og besvarer alle dine spørgsmål. Alt dette er helt gratis og uforpligtende – det vigtigste for os er, at du får klar besked om din tandsundhed.
Du er altid velkommen til at kontakte os og booke en gratis paradentose-konsultation med det samme. Vi holder til centralt i Holbæk (Smedelundsgade 18, 1. sal) – klik her for at kontakte os og bestille tid. Jo før vi får startet en eventuel behandling, jo bedre er prognosen for at kunne redde dine tænder. Så tøv ikke med at få et tjek – det kan redde dine tænder og dit smil!
Kort svar: Paradentose smitter ikke direkte ved kys, men de bakterier, der forårsager paradentose, kan overføres gennem spyt. Din mundhygiejne, immunforsvar og livsstil afgør risikoen for, at bakterierne etablerer sig.
Hvad er paradentose?
Paradentose, eller parodontitis, er en betændelsestilstand i tandkød og knogle. Ubehandlet kan det føre til tandtab. Bakterier fra plak er hovedårsagen, og daglig tandbørstning og tandtråd er afgørende for at forebygge sygdommen.
Smitter paradentose ved kys?
Selvom paradentose ikke klassificeres som en smitsom sygdom som influenza, kan de paradentose-bakterier, der lever i plak, overføres gennem spyt ved kys eller deling af bestik. Overførsel af bakterier betyder dog ikke automatisk, at man udvikler paradentose.
Sådan forebygger du smitter paradentose ved kys
- God mundhygiejne: Børst tænder to gange dagligt med fluoridtandpasta og brug tandtråd.
- Professionel tandrensning: Besøg tandlægen med jævne mellemrum for at fjerne tandsten.
- Undgå deling af bestik og tandbørste: Reducér risikoen for bakterieoverførsel.
- Stærkt immunforsvar: Spis sundt, dyrk motion og undgå rygning.
Genetiske og systemiske faktorer
Din genetiske disposition kan øge risikoen for paradentose, hvis bakterier overføres. Systemiske sygdomme som diabetes kan desuden forværre inflammation. Et stærkt immunforsvar er derfor afgørende for at modstå de paradentose-relaterede bakterier.
Symptomer og diagnose
Tegn på paradentose kan være blødning ved tandbørstning, rødt eller hævet tandkød og dårlig ånde. Tandlægen måler lommedybder og tager røntgen for at bekræfte diagnosen og vurdere knogletab.
Risiko- og forebyggelsestabel
| Risikofaktor | Effekt |
|---|---|
| Rygning | Øger risiko for paradentose betydeligt |
| Diabetes | Forværrer inflammation |
| Dårlig kost | Svækker immunforsvaret |
| Manglende tandpleje | Giver bakterier bedre grobund |
Behandling hos Sanadent
Hos Sanadent tilbyder vi specialiseret parodontalbehandling med scaling, root planing og kirurgiske indgreb efter behov. Kontakt os eller se vores priser for mere information.
Ofte stillede spørgsmål
Smitter paradentose ved kys?
Nej, paradentose smitter ikke direkte, men bakterier kan overføres gennem spyt. Forebyggelse og mundhygiejne er afgørende.
Konklusion
Paradentose smitter ikke direkte ved kys, men bakterier kan overføres. Ved at følge gode mundhygiejneråd, søge regelmæssig tandpleje og være opmærksom på symptomer kan du minimere risikoen for både smitte og sygdomsudvikling.
Børst dine tænder korrekt
Du bør børste dine tænder 2-3 gange dagligt og mindst 2 minutter hver gang. Tryk ikke for hårdt, da det slider unødigt på tandkødet. Det er bedst at benytte en elektrisk tandbørste med tryk-sensor. Før eller efter tandbørstningen bør du benytte tandtråd evt. på stativ (f.eks. Glide) i alle mellemrum mellem tænderne og gerne benytte mellemrumsbørster i den rette størrelse. Du kan få mere information hos tandlægen.
Undgå huller i tænderne og paradentose
Hvis du børster tænderne optimalt, vil du normalt kunne undgå huller i tænderne og paradentose.
