Sahar
LÆS MERE OM
Tandlæge, klinikejer
Sahar er uddannet tandlæge fra Københavns Universitet i 2010 og har fungeret som virksomhedsansvarlig tandlæge på en klinik i København, før hun valgte at starte hos Sanadent tandlægerne i juli 2016.
Sahar blev medejer af tandklinikken i 2018 og er nu klinikkens virksomhedsansvarlige tandlæge.
Baseret på sin passion for tænder og tandbehandling har Sahar løbende videreuddannet sig.
Sahar har gennemført kurser i æstetisk tandretning med keramiske brackets og aftagelige skinner. Herunder certificering i Invisalign.
Endvidere gennemførte Sahar et omfattende kursusforløb i England med fokus på bidfunktion og kæbeledsproblemer, som relaterer sig til tandstilling og slid af tænderne. Metoden hedder Dawson Complete Dentistry, idet metoden lægger op til at tage højde for hele tandsættet frem for hver enkelt tand. Metoden giver smukke, forudsigelige resultater og anvendes også til rehabilitering af det komplette tandsæt. Dvs. opbygning af et tandsæt, hvor man mangler mange tænder samt opbygning af slidte tænder. Vi gør det med respekt for hele tyggeapparatet og på en sådan måde, at der er stabilitet i kæbeleddene, hvor ved eventuelle spændingshovedpiner, som er relateret til biddet, kan elimineres.
For tiden er Sahar i gang med et kursusforløb hos en af verdens dygtigste tandlæger i rodbehandling/endodonti, som hun i forvejen er dygtig til.
Sahar har løbende taget kurser og arbejdet intensivt med optimering af paradentose-behandling og har stor succes med en metode, som fører patienterne sikkert og målrettet fra sygdomsstadiet til at blive helbredt for paradentose – også kaldet parodontitis.
Sidst, men ikke mindst, elsker Sahar at hjælpe sine patienter med al tandbehandling, undersøgelser, tandrensning, kronebehandling og rigtig flotte plastfyldninger.
Sahar kan – udover tandbehandling – også tilbyde akupunktur og har taget kursus i akupunktur under tandbehandling i 2015.