Forskellige typer kroner

En krone er ikke bare en krone. Vi tilbyder forskellige typer kroner ved forskellige behov. Det billigste er en plastkrone, som normalt koster under 4.000 kr. Porcelænskroner er flotte og holdbare og dem får vi fremstillet på forskellige laboratorier i Danmark og Sverige, afhængigt af, hvor flot det skal se ud. En fortand stiller andre krav til æstetikken end en af de bageste kindtænder, som sjældent kan ses, når man smiler.

Opbygning

Hvis tanden ikke kan bære en krone, laver vi en plastopbygning, som vi så monterer kronen på. Det gør behandlingen en smule dyrere, men du får altid prisen at vide, inden vi går i gang med behandlingen og vi laver aldrig noget uden dit samtykke.