Tandsten (også kaldet calculus dentalis) er forkalket plak, som har siddet for længe på tænderne og er blevet så hårdt, at almindelig tandbørstning ikke længere kan fjerne det. Når plak ikke fjernes regelmæssigt, begynder det at aflejre mineralsalte fra spyttet og madpartikler, hvilket skaber den karakteristiske hårde overflade, vi kender som tandsten. Tandsten opstår oftest langs tandkødskanten, både på tandoverfladen over og under tandkødet, og er tæt forbundet med tandkødssygdomme som paradentose.
Årsager til tandsten
Udfordringer med mundhygiejnen
Manglende eller upræcis tandbørstning og selv floss gør, at plak får lov at samle sig. Selv en grundig tandbørstning kan misse områder mellem tænderne og dybt nede langs tandkødskanten, hvor tandsten ofte dannes.
Kost og spyt
Spyttets sammensætning varierer fra person til person, både i forhold til pH og mængden af opløste mineraler. Et spyt rigt på calcium og fosfat kan fremskynde forkalkningen af plak til tandsten. Overdreven indtagelse af sukker og kulhydratholdige fødevarer fremmer bakterievækst og øger plakdannelse.
Individuelle faktorer
Genetik, alder og medicinsk tilstand spiller også ind. Nogle mennesker danner mere tandsten hurtigere end andre, og visse medicin (fx diuretika eller antidepressiva) kan ændre spyttets sammensætning og dermed øge risikoen for tandsten.
Konsekvenser af ubehandlet tandsten
Betændelse i tandkødet (gingivitis)
Tandsten giver bakterier et ru miljø at gemme sig i. Dette fører til inflammation og blødende tandkød, kendt som gingivitis. Uden professionel fjernelse kan tilstanden udvikle sig til mere alvorlig paradentose.
Paradentose og knogletab
Når tandsten ophobes under tandkødet, kan den forårsage dybere lommer, hvor bakterier kan angribe støttevævet omkring tænderne. Dette kan føre til knogletab og i sidste ende løsere tænder eller tandtab.
Misfarvning og dårlig ånde
Tandsten er ofte gulligt eller brunt og kan plette tænderne. Desuden producerer bakterierne stoffer, der giver ubehagelig ånde (halitose).
Sådan opdager du tandsten
- Visuelle tegn: Hårde, gullige eller brune aflejringer langs tandkødskanten.
- Følelsen: Ru eller ujævn overflade på tænderne når du kører tungen hen over dem.
- Symptomer: Blødning ved tandbørstning, hævet eller ømt tandkød, ubehag ved tygning.
God hjemmeundersøgelse kombineret med regelmæssige tandlægebesøg er nøglen til tidlig opdagelse.
Forebyggelse af tandsten
Korrekt tandbørstningsteknik
Brug en elektrisk tandbørste eller en manuel børste med bløde børstehår, og børst i mindst to minutter to gange dagligt. Hold børsten i en 45° vinkel mod tandkødskanten for at nå plak under tandkødet.
Brug af tandtråd og mellemrumsbørster
Plak dannes især mellem tænderne, hvor tandbørsten ikke når. Daglig brug af tandtråd eller små mellemrumsbørster fjerner madrester og bakteriel film og reducerer risikoen for kalkaflejring.
Tandpasta og mundskyl
Tandpastaer med fluor og antitandstens-formler kan hjælpe med at bremse forkalkningsprocessen. Mundskyl med antibakterielle ingredienser (fx chlorhexidin) kan yderligere mindske plakdannelse.
Professionel fjernelse af tandsten
Skalering og rodplaning
Hos tandlægen eller en tandplejer fjernes tandsten med specialværktøj (ultralydscaler eller håndinstrumenter). Skalering fjerner kalk over tandkødet, mens rodplaning glatter tandroden under tandkødet.
Luftpolering og pudsning
Efter fjernelse af kalk bruger man ofte luftpolering eller pudser med tandpasta for at fjerne misfarvninger og give tænderne en glat overflade, der er mindre modtagelig for ny plak.
Anbefalet interval
De fleste anbefales tandrensning hver 6.–12. måned, men ved øget tandstenstendens kan hyppigere besøg være nødvendige.
## H2: Sammenfatning
Tandsten er det hårde resultat af ubehandlet plak og kan forårsage alt fra blødende tandkød til alvorlig paradentose og tandtab. Ved at kombinere god mundhygiejne—tandbørstning, tandtråd og mundskyl—med regelmæssige tandlægebesøg og professionel fjernelse kan man effektivt forebygge og behandle tandsten. Husk: tidlig indsats er nøglen til sunde tænder og stærkt tandkød.