Privatlivspolitik2019-05-12T08:09:52+00:00

PRIVATLIVSPOLITIK HOS SANADENT TANDLÆGERNE PÅ FREDERIKSBERG OG I HOLBÆK

Vi tager dig og dine data alvorligt

OM OS

Sanadent tandlægernes lovpligtige privatlivspolitik:

Sanadent tandlægerne på Frederiksberg og i Holbæk tager din databeskyttelse alvorligt

Sanadent tandlægerne på Frederiksberg og i Holbæk behandler dine personfølsomme oplysninger, og derfor har vi vedtaget denne privatlivsbeskyttelsespolitik, der fortæller dig, hvordan vi behandler dine data.

Når du er kunde eller patient på klinikken, er det nødvendigt, at vi registrerer og anvender visse oplysninger om dig.

Dette har vi pligt til at gøre efter hhv. autorisationsloven, journalføringsbekendtgørelsen og sundhedsloven.

De oplysninger, som vi registrerer og behandler om dig, har vi pligt til at opbevare sikkert, ligesom vi har tavshedspligt. Videregivelse af informationer om dine helbredsmæssige forhold kan, hvor det er nødvendigt, udveksles internt på klinikken, hvorimod videregivelse af helbredsoplysninger til personer mv. udenfor klinikken som udgangspunkt kun kan ske med dit samtykke, jf. sundhedslovens kapitel 9.

Visse oplysninger om dig registrerer og anvender vi til brug for afregningsmæssige formål, hvis dette er nødvendigt for at kunne gennemføre en betaling for klinikkens behandling af dig, fx via din region, kommune eller et forsikringsselskab.

Klinikken har pligt til at opbevare din journal, indtil der er gået 10 år, efter at du har været i kontakt med klinikken sidste gang. Vælger du at skifte tandlæge, overfører vi din journal til din nye tandlæge, som herefter overtager pligten til at opbevare din journal. I særlige tilfælde, som er beskrevet i journalføringsbekendtgørelsen, kan vi opbevare din journal i længere tid end ovenfor beskrevet.

Oplysninger om dig, som klinikken opbevarer til brug for afregningsmæssige formål, opbevarer vi så længe, dette har relevans, og er påkrævet af hensyn til klinikkens afregning og bogføring.  Oplysninger om dig til afregningsformål registreres på grundlag af art. 6, stk. 1, litra b og f (indtil 25. maj 2018 registreres oplysningerne på baggrund af persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 2 og nr. 7)

Du har til enhver tid krav på at få aktindsigt i de oplysninger, som klinikken registrerer og behandler om dig. Hvis du mener, at vi har registreret forkerte oplysninger om dig, kan du bede os om at rette oplysningerne. Vi må ikke slette oplysninger i din journal, men hvis du mener, at der er en fejl i journalen, kan du bede os om at der laves en tilføjelse med dine bemærkninger.

Skulle du ønske at klage over klinikkens behandling af dine personoplysninger, kan du klage til Datatilsynet, som du kan finde nærmere oplysninger om på www.datatilsynet.dk.

Det er Styrelsen for patientsikkerhed, som fører tilsyn med reglerne i sundhedslovgivningen. Du kan finde nærmere oplysninger om Styrelsen for Patientsikkerhed på www.stps.dk.

For at beskytte dine persondata bedst muligt, vurderer vi løbende, hvor høj risikoen er for, at vores databehandling påvirker dine grundlæggende rettigheder negativt. Vi er især opmærksomme på risikoen for, at du udsættes for diskrimination eller ID-tyveri, eller lider økonomisk tab, tab af omdømme eller datafortrolighed.

I tilfælde af, at de beslutninger, Sanadent tandlægerne på Frederiksberg og i Holbæk har behov for at træffe, er afhængige af, at vi kan behandle følsomme persondata, og/eller biometriske oplysninger om dig, gennemfører vi en analyse af konsekvenserne af databehandlingen for din privatlivsbeskyttelse. Konsekvensanalysen gennemføres før, vi begynder at behandle dine persondata.

Kontaktoplysninger

Sanadent tandlægerne på Frederiksberg og i Holbæk er dataansvarlige, og vi sikrer, at dine persondata behandles i overensstemmelse med lovgivningen.

Oplysninger om Sanadent tandlægerne i Holbæk:
Officielt firmanavn: Tandlægeselskabet Sanadent 1 I/S,
Ejere: Leila Seidelin Bache, Sahar Dadras
Adresse: Smedelundsgade 18, 1. sal, 4300 Holbæk

CVR-nummer: 39396777
Telefonnr.:59 44 28 11
E-mail: klinik@sanadent.dk

Oplysninger om Sanadent tandlægerne på Frederiksberg:

Officielt firmanavn: Tandlægeselskabet Sanadent 2 ApS,
Ejer: Leila Seidelin Bache
Adresse: Lindevej 2, 1.sal, 1877 Frederiksberg C

CVR-nummer: 25069560
Telefonnr.: 33 22 90 00
E-mail: frederiksberg@sanadent.dk

Fælles website: https://sanadent.dk/

Data Protection Officer
Bo Seidelin Bache
Kontakt via ovenstående kontaktoplysninger.

Vi sikrer dig fair og transparent databehandling

Når Sanadent tandlægerne på Frederiksberg og i Holbæk beder dig om at stille dine persondata til rådighed for os, oplyser vi dig om, hvilke data vi behandler om dig og med hvilket formål. Du modtager oplysning herom på tidspunktet for indsamling af dine persondata, hvor du samtidig vil blive bedt om at afgive dit samtykke til databehandlingen.

Hvis vi indhenter data om dig fra andre, f.eks. en myndighed, forsikringsselskab eller samarbejdspartner, oplyser vi dig om det senest 10 dage efter, vi har indhentet dine persondata. Vi oplyser også om formålet med indhentningen.

Behandling af persondata

Hvilke typer data om dig anvender vi ?

Sanadent tandlægerne på Frederiksberg og i Holbæk anvender data om dig for at gøre vores behandling af dine tænder og vores service til dig bedre og sikre kvalitet i vores produkter og tjenester samt i vores kontakt med dig.

Vi indsamler følgende typer oplysninger:

  • CPR-nummer
  • Bopæl
  • Kontaktoplysninger
  • Evt. oplysninger om tilskud/helbredskort
  • Generelle og specifikke helbredsoplysninger samt sygdomshistorik
  • Oplysninger om overfølsomhed og allergi
  • Biometriske data, oplysninger om medicinanvendelse, kost-, ryge og alkoholvaner samt oplysninger om sygdomme i nærmeste slægt, som kan have indflydelse på din disposition for tandsygdomme.
  • Besøgshistorik
  • Oplysning om regninger, betalinger mv.
  • Styringsinformation vedr. dine præferencer for indkald
  • Medlemsskab af Sygeforsikringen danmark, Dansk tandforsikring m.fl.

Vi sammenstiller ikke dine data med data fra andre aktører, f.eks. fra sociale medier. Vi trækker, når dette er behandlingsrelevant, oplysninger om din medicinanvendelse på Fælles MedicinKort (FMK). Dette sker under anvendelse af log in med digital signatur. I forbindelse med vort samarbejde med evt. tilskudsgivende myndigheder og/eller forsikringsselskaber, kan vi inkorporere data fra disse i vores datagrundlag.

Vi indsamler og opbevarer dine persondata til bestemte formål

Sanadent tandlægerne på Frederiksberg og i Holbæk indsamler og opbevarer dine data i forbindelse med bestemte formål eller andre lovlige forretningsmæssige formål. Det sker, når vi har brug for at:

  • Behandle dine tænder og levere af vore ydelser i relation til din tandsundhed
  • Administrere din relation til os
  • Opfyldelse af lovkrav, indberetninger mv.

Sanadent tandlægerne på Frederiksberg og i Holbæk kan få behov for at anvende dine persondata til et andet formål end det, de blev indsamlet til. Med mindre du har givet samtykke til en sådan ny anvendelse, undersøger vi, om det oprindelige formål med indsamlingen af dine data er foreneligt med det nye formål. Vi vurderer f.eks. de kilder, dine data stammer fra, og om det er almindelige eller følsomme oplysninger, vi har behov for at bruge. Vi vurderer også, om brugen af dine data til det nye formål vil have negative konsekvenser for din handlefrihed.

Vi behandler kun relevante persondata

Sanadent tandlægerne på Frederiksberg og i Holbæk behandler kun data om dig, der er relevante og tilstrækkelige i forhold til de formål, der er defineret ovenfor. Formålet er afgørende for, hvilken type data om dig, der er relevante for os. Det samme gælder omfanget af de persondata, vi bruger. Vi bruger f.eks. ikke flere data, end vi har brug for til det konkrete formål.

Inden vi behandler dine persondata, undersøger vi, om det er muligt for os at minimere mængden af data om dig. Vi undersøger også, om nogle af de datatyper, vi anvender, kan bruges i anonymiseret form. Det kan vi gøre, hvis det ikke indvirker negativt på vore forpligtelser eller den tjeneste eller service, vi tilbyder dig.

Vi behandler kun nødvendige persondata

Sanadent tandlægerne på Frederiksberg og i Holbæk indsamler, behandler og opbevarer kun de persondata, der er nødvendige i forhold til at opfylde vore fastsatte formål. Derudover kan det være bestemt ved lovgivning, hvilke typer data, der er nødvendige at indsamle og opbevare for vores forretningsdrift. Typen og omfanget af de persondata, vi behandler, kan også være nødvendige for at opfylde en kontrakt eller en anden retlig forpligtelse.
Vi kontrollerer og opdaterer dine persondata
Sanadent tandlægerne på Frederiksberg og i Holbæk kontrollerer, at de persondata, vi behandler om dig, ikke er urigtige eller vildledende. Vi sørger også for at opdatere dine persondata løbende.

Da vores service er afhængig af, at dine data er korrekte og opdaterede, beder vi dig oplyse os om relevante ændringer i dine data. Du kan benytte kontaktoplysningerne ovenfor til at meddele os dine ændringer.

For at sikre kvaliteten af dine data, har vi vedtaget interne regler og fastlagt procedurer for kontrol og opdatering af dine persondata.

Vi sletter dine persondata, når de ikke længere er nødvendige

Sanadent tandlægerne på Frederiksberg og i Holbæk sletter dine persondata, når de ikke længere er nødvendige i forhold til det formål, som var grunden til vores indsamling, behandling og opbevaring af dine data.

Vi indhenter dit samtykke, inden vi behandler dine persondata

Sanadent tandlægerne på Frederiksberg og i Holbæk indhenter dit samtykke, inden vi behandler dine persondata til de formål, der er beskrevet ovenfor, med mindre vi har et lovligt grundlag for at indhente dem. Vi oplyser dig om et sådant grundlag og om vores legitime interesse i at behandle dine persondata.

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage ved at henvende dig til os. Brug kontaktoplysningerne ovenfor, hvis du ønsker yderligere oplysninger.

Hvis vi ønsker at anvende dine persondata til et andet formål end det oprindelige, oplyser vi dig om det nye formål og beder om dit samtykke, før vi påbegynder databehandlingen. Hvis vi har et andet lovligt grundlag for den nye behandling, oplyser vi dig om dette.

Når Sanadent tandlægerne på Frederiksberg og i Holbæk i vores service og tjenester har behov for at behandle data om børn, indhenter vi samtykke fra en forælder. Vi kontrollerer så vidt muligt, at samtykket gives af en forælder med forældremyndighed over barnet.

Vi videregiver ikke dine persondata uden dit samtykke

Sanadent tandlægerne på Frederiksberg og i Holbæk videregiver ikke persondata til andre aktører uden dit forudgående samtykke. Dette kan være afgivet mundtligt til den pågældende aktør, som rekvirerer oplysninger om dig, hvorfor vi altid sikrer os, at dit samtykke er afgivet.

Vi videregiver ikke dine persondata til aktører i tredjelande med mindre vi har indgået en godkendt databehandleraftale med pågældende aktør.

Sikkerhed

Vi beskytter dine persondata og har interne regler om informationssikkerhed

Sanadent tandlægerne på Frederiksberg og i Holbæk har vedtaget interne regler om informationssikkerhed, som indeholder instrukser og foranstaltninger, der beskytter dine persondata mod at blive tilintetgjort, gå tabt eller blive ændret, mod uautoriseret offentliggørelse, og mod at uvedkommende får adgang eller kendskab til dem.

Vi har fastlagte procedurer for tildeling af adgangsrettigheder til de af vore medarbejdere, der behandler følsomme persondata og data, der afdækker oplysninger om personlige interesser og vaner. Vi kontrollerer deres faktiske adgang gennem logning og tilsyn. For at undgå datatab tager vi løbende sikkerhedskopi af alle vore data. Vi beskytter også fortroligheden og rigtigheden af dine data ved hjælp af kryptering.

Når personfølsomme data sendes via email til andre aktører, foregår dette altid krypteret og under anvendelse af digital signatur.

I tilfælde af et sikkerhedsbrud, der resulterer i en høj risiko for dig for diskrimination, ID-tyveri, økonomisk tab, tab af omdømme eller anden væsentlig ulempe, vil vi underrette dig om sikkerhedsbruddet så hurtigt som muligt.

Brug af cookies

Sanadent tandlægerne på Frederiksberg og i Holbæk placerer ikke cookies på din computer eller mobiltelefon.

Dine rettigheder

Du har ret til at få adgang til dine persondata

Du har til en enhver tid ret til at få oplyst, hvilke data Sanadent tandlægerne på Frederiksberg og i Holbæk behandler om dig, hvor de stammer fra, og hvad vi anvender dem til. Du kan også få oplyst, hvor længe vi opbevarer dine persondata, og hvem, der modtager data om dig, i det omfang vi videregiver data i Danmark og i udlandet.

Hvis du anmoder om det, kan vi oplyse dig om, hvordan du får adgang til de data, vi behandler om dig. Adgangen kan dog være begrænset af hensyn til andre personers privatlivsbeskyttelse, til forretningshemmeligheder og immaterielle rettigheder.

Du kan gøre brug af dine rettigheder ved at henvende dig til os via ovenstående kontaktoplysninger.
Du har ret til at få unøjagtige persondata rettet eller slettet.

Hvis du mener, at de persondata, Sanadent tandlægerne på Frederiksberg og i Holbæk behandler om dig, er unøjagtige, har du ret til at få dem rettet. Du skal henvende dig til os og oplyse os om, hvori unøjagtighederne består, og hvordan de kan rettes.

I nogle tilfælde vil vi have en forpligtelse til at slette dine persondata. Det gælder f.eks., hvis du trækker dit samtykke tilbage. Hvis du mener, at dine data ikke længere er nødvendige i forhold til det formål, som vi indhentede dem til, kan du bede om at få dem slettet. Du kan også kontakte os, hvis du mener, at dine persondata bliver behandlet i strid med lovgivningen eller andre retlige forpligtelser.

Når du henvender dig med en anmodning om at få rettet eller slettet dine persondata, undersøger vi, om betingelserne er opfyldt, og gennemfører i så fald ændringer eller sletning så hurtigt som muligt.

I denne forbindelse skal det oplyses, at journallovgivningen i Danmark kræver, at vi opbevarer en kopi af din journal indtil 10 år efter seneste kontakt.

Du har ret til at gøre indsigelse mod vores behandling af dine persondata.

Du har ret til at gøre indsigelse mod vores behandling af dine persondata. Du kan også gøre indsigelse mod vores videregivelse af dine data til markedsføringsformål. Du kan bruge kontaktoplysningerne øverst til at sende en indsigelse. Hvis din indsigelse er berettiget, sørger vi for at ophøre med behandlingen af dine persondata.

Du har ret til at modtage de persondata, du har stillet til rådighed for os, og dem, vi har indhentet om dig hos andre aktører på baggrund af dit samtykke. Hvis vi behandler data om dig som led i en kontrakt, hvor du er part, kan du også få tilsendt dine data. Du har også ret til at overføre disse persondata til en anden tandlæge.

Hvis du ønsker at bruge din ret til data-portabilitet, vil du modtage dine persondata fra os i et almindeligt anvendt elektronisk format.

Hvis du ønsker at få adgang til dine data, få dem rettet eller slettet, eller gøre indsigelse mod vores databehandling, undersøger vi om det er muligt og giver dig svar på din henvendelse så hurtigt som muligt og senest en måned efter vi har modtaget din henvendelse.