ANSVARLIG TANDBEHANDLING HOS SANADENT TANDLÆGERNE

TANDKLINIKKEN ER NU ÅBEN FOR DE FLESTE BEHANDLINGER

OM OS

VI GÅR ALDRIG PÅ KOMPROMIS

Vi  vil gerne sikre os, at du ikke er i tvivl om noget i denne forvirrende tid.

Sundhedsstyrelsens seneste retningslinjer for tandklinikker fra den 18. april 2020 betyder, at tandklinikker igen er åbne for de fleste tandbehandlinger og undersøgelser. Vi følger som altid myndighedernes retningslinjer, herunder de nye tiltag vedr. COVID-19.

Hvis du er i en af de definerede risikogrupper for COVID-19, anbefaler Sundhedsstyrelsen at gennemføre undersøgelse og evt. behandling efter nogle bestemte retningslinjer. Du skal derfor kontakte os, så vi kan tilrettelægge dit besøg, så vi opfylder retningslinjerne og passer godt på dig. Du kan læse om risikogrupperne på Sundhedsstyrelsens hjemmeside på denne adresse: https://www.sst.dk/da/corona/saerlige-risikogrupper

Hvis du har symptomer på COVID-19 (feber, hoste, ondt i halsen, hovedpine, muskelømhed eller symptomer fra næsen), må vi stadig ikke behandle dig.

Hvis du får akutte tandproblemer og har symptomer på COVID-19, skal du tage kontakt til din egen læge, som vil henvise dig videre til behandling på sygehus.

Du skal have været fri for disse symptomer i 48 timer, før du må møde op på klinikken.

Hvis du har tandpine eller andet problem, beder vi dig kontakte os på 33229000 (Frederiksberg) eller 59442811 (Holbæk), så vi kan tage stilling til, hvordan vi bedst kan hjælpe dig. Vi holder klinikken åben hver dag, og du er velkommen til at ringe og skrive til os, f.eks. hvis du skulle få tandpine eller har spørgsmål.

Vi har, som altid, et højt hygiejneniveau og følger de nationale kliniske retningslinjer for hygiejne. Vi spritter f.eks. af mellem hver patient og benytter de foreskrevne værnemidler. Vi går ikke på kompromis med hygiejnen og tager vores ansvar alvorligt. I denne tid vil du bl.a. blive bedt om at spritte dine hænder af, så snart du kommer på klinikken, og vi tilrettelægger vores aftalebøger, så der sjældent sidder flere patienter i venteværelset samtidigt.